Lørdag den 13. november 2010 North Port, New York
Så går det nedad i dag. Vi kører godt gennem New York City, ingen problemer. Videre gennem new Jersey og til Delaware. Den første stat i USA. Vi finder en Walmart i New Castle. Vejet er meget fint. KM 304
Søndag den 14. november 2010 New Castle, Delaware
Så er det til Washington DC i dag. Vi skal først gennem Maryland og Virginia. Vi har set en campingplads ved Fairfax VI,
men da vi kommer er der lukket, det var ellers et lækkert område. Vi tager så til Centreville, Bulkl run regional Park campground. I bogen står mellem 13-16$ og vi skal give 30$ med strøm. Lidt svært at forstå. OK plads, men det er mørkt kl. 5 om eftermiddagen, så vi får ikke meget glæde af det. KM 244
Mandag den 15. november 2010 Fairfax, Virginia
Vi kører lige forbi Walmart for at se om vi kan bo der. Det kan vi ikke så der er ingen grund til at tage toget ind vi tager bilen. Det er lidt svært at køre her i USA, bl.a. i New York er der parkway hvor lastbiler ikke må køre bl.a. på grund af højden. Vi prøvede det en enkelt gang og det er først lige før broen der står hvor høj broen er. Der er broer helt ned til 7 fod ca. 2,10 m, og vi er 3,36 m. så det er ikke helt godt. Vi kom ud for det igen på route 66 hvor trucks ikke må køre. Vi ved ikke om det er højden, vægten eller andet, vi tør ikke køre der. Efter noget besvær kommer vi ind til Washington DC. Vi finder en parkeringsplads for 3 timer ved Lincoln Memorial.
Vi får set Washington Monument, Det Hvide Hus, 2. verdenskrigs memorial, Lincoln memorial, Vietnams veterans memorial og Korean war veterans memorial. Det er alt sammen flot og især Vietnam er noget skræmmende med alle disse navne på soldater der er døde fra 1959-1975. Der er rigtig mange navne. Som vores barnebarn sagde om det hvide hus. ”Det er utroligt lille” og det er det.
Når man ser det i fjernsynet er der meget åbent, men i virkeligheden kan man bare se ind gennem parken til huset. Ikke så stort. Heller ikke i amerikansk forstand. Vi har set en del huse der er ligeså store eller større. Efter dette vil vi ud af byen, finde et sted og bo og tage toget ind næste gang. Vi finder camping i Greenbelt Park til 16$ med toilet og bad. Helt fint. Vejret har været meget flot i dag, så det har været dejligt at gå rundt i byen. KM 91
Tirsdag den 16. november 2010 Greenbelt Park, Maryland
I dag er det bare regn-regn. Vi tager toget ind til centrum. Bilen parkerer vi på metrostationen. Man skal betale denne parkering med et smarttripkort. Det koster 10$ og så er der 5$ på det. Man kan også bruge det til togbilletter m.m. Man skal have 10$ til at købe for. Vi har kun 20$ og den tager ikke 20$ sedler. Visakortet kan vi ikke bruge, for man skal opgive Zipkode og der duer vores postnr. I Sverige ikke, så vi får ikke købt kortet. Man skal også først betale når man henter bilen.
Vi tager toget ind og vil gerne se National Air og Space Museum. Vi kommer lige da der er en gratis guide tur der starter, så den tager vi. Først ser vi noget om de allerførste fly og de starter med brdr. Wright. Interessant at høre om. Vi ser også starten af de første ”rigtige” fly, flyvere fra 2. verdenskrig og det første rutefly Douglas DC3. Det er det Indiana Jones altid flyver i. Vi så også en model af den kapsel som landene på månen hvor Armstrong gik på månen. Det udstyr de havde på fik dem til at veje over 300 kg. Vi så også nogle af de kapsler de landene med. Der er ikke meget plads. Vi så også nogle af de ubemandede fly som man bruger i dag i bl.a. Afghanistan. Man styrer dem fra USA. Helt utroligt. Meget interessant museum, og det bedste er, at det er gratis at besøge. Vi var med børnebørnene inde og se en udstilling om Kong Tut på Manhattan. Det kostede over 130$ for os fire, og det var ikke rigtig godt, men Marcus skulle lave en rapport om Kong Tut, så det var derfor vi tog derind.
Efter Air og Space museet tog vil til National Museum of American Indians. Det er et ”levende” museum, d.v.s. At det mest viser noget om de ca. 600 forskellige stammer der findes i Nord Amerika, og hvordan de i dag prøver at holde ved deres traditioner og sprog. De fleste steder i USA er sproget væk, men det andet holder de i gang. Omkring 1920 og frem blev indianerne/first native/ Native people inddelt om de var hel/halv/kvart eller mindre indianer. Det var de aldrig gået op i selv, men det var regeringen der ville have det. Gad vide om det hænger sammen med om de skal have land eller ej fra regeringen. Det fandt vi ikke rigtig ud af. Et OK museum, men man kunne bruge meget mere tid der. Derefter var det hjem med toget, hente bilen og retur til campingpladsen. En fin dag selvom vejret var dårligt. KM 20
Onsdag den 17. november 2010 Greenbelt Park, Maryland
I dag vil vi se US Capitol. Det er en meget stor bygning og der er vagter alle vegne. Vi går rundt om den og finder ud af at vi kan komme ind og se det, dog må vi ikke have vores specielle vandflaske med, så det må vi gøre i morgen. Bagved ligger Goverment biblioteket. Det går vi ind i.
Det er en bygning med flotte malerier i loftet og på siderne. Minder meget om katolske kirker med disse malerier og udskæringer m.m. Der er noget udstilling i dette bibliotek, men der hvor vi kan komme er der ikke bøger man kan læse i. I den ene fløj er der Thomas Jeffersons bibliotek. Der er også nogle malerier et sted, hvor man på en computer kan vælge hvilket biled du vil kigge nærmere på og så ellers bruge fingeren til at køre rundt på billedet, zoome ind m.m. Rigtig godt lavet. Efter dette tager vi til Holocaust Memorial Museum. Meget interessant. Der er også en særudstilling af Nazis propaganda. Det er en guidet tur gennem årene 1929 – 1945. Hele Nazi partiets levetid. Her fik vi bl.a. at vide at Hitler aldrig på demokratisk vis har fået magten. Jeg tror det var i 1933 Nazi partiet fik 1/3 del af stemmerne, men præsidenten på den tid (en gammel general som var syg) sagde at Hitler kunne være kansler og så prøve at regere. Kort tid efter dør præsidenten og Hitler tager politisk magten og fængsler sine politiske modstandere. Han indfører diktatur og kun 1 mening der Führers. Det er ikke sådan vi har opfattet det, men det er nok ikke de timer vi hørte mest efter i skolen. Den propaganda de udførte var helt nede fra de små børns legetøj og hele vejen op. Der var kun der Führers radioprogrammer man måtte høre. Det er fuldstændig som i Sct. Petersborg/Leninggrad på nogenlunde samme tidspunkt. Virkelig godt, og som guiden sagde, var Hitler mørkhåret og ikke ret høj, og Göppel var endnu mindre og invalid med klumpfod. Ikke umiddelbart nogle typiske ariske racer. I propagandaen var det meget gennemført. I næsten alt var der en del – lille eller stor – imod jøder, invalide m.m. Guiden fortalte også at Hitler blev fortalt hvordan han skulle holde taler og at han aldrig svarede på spørgsmål. Alt var nøje tilrettelagt. På den permanente udstilling var der også mange ting, men her ved vi noget mere og hvad der skete, og vi har også været i både Auswitz og Birkenau i Polen og set det. Der står også om Danmark på udstillingen. Danmark fik de fleste jøder over til Sverige dog tog tyskerne ca. 500 jøder som blev sendt i koncentrationslejer, men kun 51 af disse døde. Der var også en rigtig lille båd, som var blevet brugt til at sejle jøderne over til Sverige. Også det danske politi blev nævnt, da de nægtede at fængsle jøderne og selv blev sendt i lejre. Rigtig god udstilling. Også en rigtig god dag i dag. KM 16
Torsdag den 18. november 2010 Greenbelt Park, Maryland
Så vil vi ind og se US Capitol i dag. Det er gratis at komme ind og rigtig mange gør det. Også en del klasser. Vi kommer på en tur der starter 9 min. efter vi er kommet, så det er hurtigt. Først ser man en film om bygningens historie. Den oprindelige blev bygget i 1800, men blev nedbrændt af englænderne nogle år efter. Derefter blev der bygget en ny og den har man så bygget til en del gange. Desværre arbejdede de i Senatet og Repræsentanternes Hus, så det måtte vi ikke se.
Vi var inde i ”kuplen”, hvor der er en masse statuer m.m. Når en præsident dør kan han ”ligge” i denne sal indtil han skal begraves, hvis det er det han ønsker. Nixon har ikke ligget her pga.
Watergate. Det er et utroligt flot rum og meget højt. Vi var også inde i et andet rum med endnu flere statuer. Det havde tidligere været rum for de folkevalgte og der var bl.a. en messingplade i gulvet, hvor vi stillede os og tog vores headset af. Guiden gik hen til et andet sted og talte helt almindeligt til os. Vi kunne høre det helt tydeligt. Sjovt. Bagefter var der en udstilling om selve huset, og senatet og repræsentanternes hus. Her fandt vi lidt ud af hvordan systemet virker. I senatet sidder der 2 for hver stat = 100. De sidder der for 6 år, så hvert andet år er 1/3 del på valg. Senatet er der for at skabe stabilitet. Repræsentanternes hus er på valg hvert 2. år.
Det er efter hvor mange der bor i en stat der bestemmer hvor mange valgte der kan være i huset. Der er p.t. ca. 425 (tror jeg nok). Hvert 10. år tælles alle personer i en stat, og så bliver antallet reguleret efter denne tælling. Lone og Claus har været med i den sidste tælling. En person kommer til huset og får at vide hvor mange der bor her. Det var først 3. gang de fandt nogle hjemme. Det må være en dyr optælling og man kan i princippet sige hvad som helst. Det må være på dette tidspunkt at mexicanerne skal holde sig i ro. Det var et interessant besøg. Vi tog så videre til Georgetown, som bøgerne skriver man skal se. Det er et hyggeligt kvarter med smalle huse – tit i 2 etager. Forretningerne er også i disse små huse. Sjovt at gå rundt i et kvarter der ligger meget kort fra Washington DC. Her er stille og roligt. KM 21
Gallery Washington DC