Villa de Leyva

Fredag den 1. februar 2013  Villa de Leyva, Colombia
Der ligger en masse mails fra mit gamle firma. Ideen er at jeg laver regnskabet her inden vi tager videre. Her er også en ung fyr fra Belgien i en hjemmebygget bil.

Bilen er en Mercedes fra 1989. Han har også dieselkomfur, som ikke virker ordentligt. Erik hjælper ham med at skille og samle det igen. En ren arbejdsdag.

Lørdag den 2. februar 2013  Villa de Leyva, Colombia
Vi skal ned og handle i dag. Der er marked med masser af grønsager og frugt. Først skal vi dog prøve om vi kan få et nyt lysstofrør til lampen over bordet, det gik forleden. Der er ikke så langt til byen. Det er store runde sten der ligger i vejen inde i byen, så man er nød til at se ned når man går. Desværre havde el-manden ikke vores rør og han kunne heller ikke skaffe dem. Vi går til markedet i steden for. Her køber vi store advokadoer, tomater, agurker, løg, hvidløg, gulerødder, kartofler og fisk, rød snapper.

Man køber en pose af f.eks. løg og det er en stor pose måske 3 kg. For 3 DKK. Helt vildt det giver en masse løg. Nu må vi se om vi får brugt dem alle. Vi skal have fisken til aften grillet. Vi finder også et supermarked hvor vi får resten, dog ser det ud til at kød skal købes hos slagteren. Det må vi gøre en anden gang. Da vi har købt vand, øl, vin + alle grønsager tager vi en taxa hjem. Det koster 15 DKK. Tilbage får vi lavet noget hjemmeside og skypet Casper. Betina og han har kendt hinanden i 6 år i dag, så de er ude og spise, mens Betinas forældre passer Karla for første gang. Vi ser Karla på skype, hun virker meget glad og harmonisk, men til sidst er hun træt, kl. er også over 9 om aftenen. Vi snakker med Hendrik fra Belgien om aftenen. Han har været professionel cykelrytter fra 1995 til 2003. Rigtig hyggelig aften.

Søndag den 3. februar 2013  Villa de Leyva, Colombia
I dag er det arbejde. Erik og Hendrik roder med diverse kort til GPS’en. Om eftermiddagen regner det kraftigt så vi er nød til at være inde, dog holder det op så vi kan grille vores kylling.

Mandag den 4. februar 2013  Villa de Leyva, Colombia
Strømforsyningen til PC’en gik i går da der var strømafbrydelse. Erik tager med Hendrik ned i byen for at finde en ny, han skal også lige teste Hendriks batterier, som er blevet ladet op i byen. Heldigvis er der en her, som har en lader som vores og den låner jeg så jeg kan lave mit arbejde, dejligt. Erik kommer hjem med en lader, men den kan desværre ikke lade PC’en. Han prøver at ændre på den så den passer med HP’ens, men tør alligevel ikke bruge den, han er bange for at beskadige PC’en.

Vi går sammen en tur ned i byen for at se om vi kan finde en. Vi finder en som ser god ud, men forretningen har lukket i dag. Så i morgen.

Tirsdag den 5. februar 2013  Villa de Leyva, Colombia
Erik går ned i byen for at få en strømforsyning mens jeg arbejder. Han får ikke fat i nogen strømforsyning, desværre. Om eftermiddagen går vi ind og ser byen med kamera. En hyggelig by, dog trækker det op til regn, som dog først kommer efter kl. 4. Der er kommet et tysk ægtepar på pladsen. De kommer sydfra og skal sende bilen fra Cartagena til Vera Cruz, Mexico. Vi får en god snak med dem. Vi får grillet i regnvejr, ikke det bedste, men det bliver godt.

Onsdag den 6. februar 2013  Villa de Leyva, Colombia
Vi tager bussen ind til Tunja. Vi skal have fat i en ny lader til PC’en og ny blækpatron.

Det tager knap en time at køre derind med bussen. Fra busholdepladsen tager vi en taxa ind til centrum af byen. Det tager ikke lang tid. Her går vi lidt rundt og finder et lille indkøbscenter. Vi spørger her efter en computerforretning, og han siger straks Lumol, og hvor det ligger. Efter et par forsøg finder vi forretningen. Det er en lille forretning, men de har meget, også vores lader og printerpatron. Dejligt. Vi spørger her efter hvor vi kan få lysstofrøret, og de skriver navnet på forretningen og nogenlunde hvor det ligger. Her skal der også et par forsøg til og til sidst følger en mor med sin datter os til butikken, og det eneste hun ønsker er et håndtryk. Inde i forretningen finder den unge pige straks lysstofrøret og det koster ca. 8 DKK pr. styk. Vi køber 3 styk med det samme. Efter dette er vi turister i byen og derefter går vi tilbage til busstationen og kører hjem. Vi handler lidt på vejen hjem til pladsen, bl.a. 12 æg i en plasticpose. Heldigvis har vi gemt en æggebakke, for det er ikke til at have æg i en plasticpose i køleskabet. Hjemme igen virker vores nye indkøbte ting perfekt. Om eftermiddagen sætter vi os sammen med Gitta og Peter fra Tyskland og udveksler informationer. Rigtig hyggeligt. Vi får en masse informationer om Sydamerika og de om Amerika. Vi får også alle deres waypoints.

Torsdag den 7. februar 2013  Villa de Leyva, Colombia
Der er ingen mails til mig i dag, så intet arbejde. Lidt ærgerligt. Jeg får skrevet dagbogen ind, overnatninger og pengeforbrug. I januar har vi brugt mange penge bl.a. Corcovado National park, Costa Rica, sende bilen fra Panama til Colombia, vores flyvebilletter til Colombia, samt boet på hotel begge steder, over 40.000 DKK. Erik og Peter roder med Mapsource og kort til GPS’en. Sidst på aftenen forsvinder mapsource for Erik og han kan ikke installere det på ny.

Fredag den 8. februar 2013  Villa de Leyva, Colombia
I dag er der masser af mails, så det er bare arbejde. Gitta og Peter rejser videre i dag. Erik ser lidt på den videre tur ned i Colombia. Ren arbejdsdag.

Lørdag den 9. februar 2013  Villa de Leyva, Colombia
Det er markedsdag i dag, så alle skal ud og handle. Vi får også købt grønsager på marked af de lokale indianere og handlet hos slagteren.

Vi får også handlet i supermarkedet og tager en taxa hjem. Det er begyndt at regne og det regner on/of hele eftermiddagen.

Søndag den 10. februar 2013  Villa de Leyva, Colombia
Erik får opdateret vores hjemmeside og jeg får gjort rent. Vi får også skrevet til både Tea vores shipping agent i Panama og Luis vores agent i Cartagena, om at vi har betalt for meget for shippingen. Det regner igen om eftermiddagen.


På pladsen nedenfor står en gammel autocamper fra Tyskland, de startede i Europa og
har kørt gennem Rusland, Kina og til østen hvor de sendte den til USA og er nu her I Colombia.

Gallery Villa de Leyva

Dette indlæg blev udgivet i Syd Amerika 2013. Bogmærk permalinket.