Mandag den 19. juli 2010 Nær Ogilvie River
Så skal vi lige køre de sidste 200 km af Demster Highway. Vejret er ikke ret godt, men det regner ikke så meget. Sidste gang vi kørte her var det også dårligt. Vi ser desværre ingen dyr, men det er stadig en flot tur. Nu har vi kørt knap 1500 km på grusvej. Ret godt klaret. I går så vi 2 franskmænd på cykel på vej tilbage fra Inuvik. Vi mødte dem lige før grænsen mellem Northwest Territorie og Yukon. De var på vej op ad bakken, som stiger 300 meter i højden i strid modvind. De gik. Vi stoppede for at høre om der var noget galt. Pigen ville gerne have været med, men vi kan ikke have deres cykler, så de fik noget af vores brød i stedet for. Da vi kom til Inuvik var de på vej tilbage, så det er virkelig en lang vej for dem på cykel. Når de når grænsen har de kørt 272 af de 737 km. Man skal være et specielt menneske for at gøre dette, men der er en del der gør det. Problemet er at de skal have mad med til hele turen. Der er to steder de kan spise på turen. Af hensyn til at der er bjørne i området skal deres mad gerne være i en metalboks som bjørnen ikke kan åbne. Det samme gælder tandpasta og deo. Disse to ting tiltrækker også bjørnene. Ikke nogen sjov tur. Håber der er nogle der kan tage dem med et stykke derudaf. I Dawson City ser vi de tyskere som fik deres bil udleveret i Canada samtidig med os. Desværre er det kun bilen vi ser og ikke dem. Det kunne ellers have været sjovt at tale med dem. Det så ikke ud til at de havde været i Inuvik endnu. Bilen var alt for pæn. Vi skyller bilen, den er virkelig beskidt. Der er store ler klumper der sidder på vangerne og i hjulkasserne. Trinbræddet har vi ikke brugt i al den tid vi har kørt på Demster Highway. Det er fuldstændigt dækket af jord og ler. Det pynter på bilen at den bliver skyllet. Fra Dawson City skal vi med en færge over til ”the top of the world highway”, som kører til Alaska. Det er en flot vej hvor vi kører på toppen af ”bjergene” og med bjerge rundt om. Virkelig flot. Vi kører mellem 900-1200 meter oppe. Vejret er stadig lidt dårligt. Det regner ind imellem og vi kører for det meste på grusvej igen. Vi finder en fricamping deroppe. En god plads. Der var et par andre biler der var interesseret i pladsen, men da de så vi holdt der kørte de videre. KM 313
Tirsdag den 20. juli 2010 Top of the world highway
I dag skal vi over grænsen til Alaska. Vi finder alle papirer frem. Pas, kørekort, registreringsattest, sygeforsikring, bilforsikring, papirer på at vi har fået bilen sendt herover. Det eneste de ville se var passene. Der er kun kontrol i Alaska. Ingen fra Canada eller også er de bare sammen. Vi kører stadig på det første visum fra den 23. april. På Alaska siden er vejen noget værre. Den er meget smal med bløde rabatter,
så det kan være svært at passere 2 biler, især de store buscampere, men der kører ikke mange på vejen. Det er stadig en rigtig flot tur. Et sted har der været skovbrand for nogle år siden. Det er over et meget stort område. Den første by vi kommer til er Chicken. En lille bitte by med saloon, cafe, sprutforretning og gaveshop. Efter Chicken bliver det til en asfaltvej og vi skal til Tok.
Tok er den by man skal igennem for at komme videre i Alaska. Alaska Highway går også gennem Tok.Her kan man komme både til Fairbanks og Anchorage. Der er ikke mange veje i Alaska, det er kun en lille del af Alaska man kan køre til. Resten skal man enten flyve eller sejle til. Vi taler med turisten og han oplyser at der er nu man kan se laksen gå ind i floderne og dermed også bjørnene der fanger laksene. Vi beslutter at tage derned først i steden for Fairbanks. Vi får masser af brochurer, men ikke noget godt kort. Så kører vi ellers derudaf og finder en fricamping et stykke før Chistochina. KM 366
Onsdag den 21. juli 2010 Nær Christochina
Det regner her til morgen, men vi må videre. Vejene er meget ujævne. Pludselig kommer der nogle ruchebanebakker, som ikke altid er helt ens, d.v.s. Bilen gynger meget. I går så vi en bil med campingvogn, der var røget af vejen.
Campingvognen har højst sandsynlig trukket bilen med ud. Det så ikke ud til at der var sket noget med dem. Vi har ikke helt fundet ud af hvor det er vi kan se bjørne fange laks, så vi spørger i den næste turistinfo, der ligger i Glennallen. Her får vi at vide at i Valdez er der størst mulighed for at se dem.
Det var ikke der vi havde tænkt os at tage hen. Vi er helt nede med de fleste madvarer, så vi skulle gerne handle. Vi handler det mest nødvendige i Glennallen bl.a. vand, som vi har en halv kop tilbage af. Vi kører mod Valdez og kører ind i en turistinfo i en national park. Her spørger vi om det samme og får at vide at det er i Valdez. Vi får et kort over området og han tegner ind hvor vi kan se det. Nu er vi helt sikre på at det er det vi gør. Vi kommer til en lille by med et museum, som vi ser.
Ikke noget særligt. I byen får vi vand på bilen så vi kan klare os igen. Nu er det bare mod Valdez. Der er knap 200 km. Vejret er blevet noget bedre. Da der er en 50 km tilbage kommer bjergene tættere på og vi ser en del glaciser og vandfald. Det er virkelig flot. Vi skal over på den modsatte side af vandet end byen Valdez. Der er masser af aktivitet. Vi har fået at vide at det er helt nede i bunden af vejen det skal være.
Dernede er der en campingplads med udsigt over fjorden til 12$. Der er kun lokum. Det tager vi. Vi stiller bilen og går rundt for at finde ud af hvor det hele foregår. Der står nogle og fisker forskellige steder. Den første vi ser fange en laks, har ikke fanget den, men kroget den i ryggen. Hun synes den er for lille og smider den ud igen. Henne ved Solomon Gulch fish Hatchery er der bare laks. De vælter rundt i hinanden for at komme op mod strømmen. De skal over et ”vandfald” på 50 cm i modstrøm. Det er fuldstændigt som man har set det i fjernsynet. Helt fantastisk. Man må ikke fiske lige der hvor de alle står, men 100 meter længere væk.
Der kan man også bare skovle fiskene op. Der er nogle der virkelig fanger mange. De bliver bare kroget og så op i boksen med dem. De slår dem med en sten, så de gerne skulle være døde og ned i boksen. Låget på boksen bevæger sig, så ikke alle er helt døde. Der er også mange ørne især bald eagle. I vandet er der også nogle store sæler som tager mange laks. Da vi kommer om eftermiddagen er det lavvandet, så der kommer sælerne ikke så tæt på, men om aftenen hvor det er højvande tager de rigtig mange. De svømmer direkte ind i stimen og fanger dem. Mågerne prøver at tage fisken fra sælen, i steden for selv at fange nogle. Der er også nogle havoddere i fjorden. De ser ud som på fjernsynet.
De svømmer på ryggen og åbner muslinger ved at slå på muslingen med en sten. Normalt er de to sammen og det virker som om de rigtig hygger sig. Der står alle vegne, at der er bjørne i området. Vi regner med at bjørnene først vil komme ved 10-tiden om aftenen, så vi går derned ved nitiden. Et stykke længere henne, end vi havde regnet med, er der masser af biler og mennesker.
Det er en grizzly mor med 3 unger der skaber postyret. Vi får at vide at de har været nede og fiske og vi ser dem på tilbagevejen. Ærgerligt, men det må vi se i morgen. De kravler op af en stor stenskrænt og går så oppe på kanten til de kan komme ind i skoven. Det er flot at se dem. Moderen er meget stor og ungerne også pænt store, men meget tynde. De skal have spist mange fisk, så de kan blive store til de skal i hi. En helt speciel dag og nu glæder vi os til i morgen. KM 288
Torsdag den 22. juli 2010 Allison Point
Vejret er ikke rigtig med os i dag. Det småregner. Vi skal en tur på nettet og det er der inde i Valdez. Vi får set lidt af Valdez.
Den er ikke særlig stor og dens campingpladser er meget kedelige. Der bor vi noget bedre. Vi spiser varm mad til frokost, så vi har større frihed med hensyn til at se bjørnene i aften. Vi tager ned til ”havnen” ved lavvandet og Erik spørger en mand fra Michigan, om han kan købe en laks. Manden siger nej, men min kone kan fange en til os.
Lækkert, så kan vi få fisk i morgen. Man må fange 6 fisk pr. mand pr. dag. Et fisketegn koster 20$, så i morgen vil vi prøve det. Vi skal bare have købt fiskestang m.m. de andre havde fisket i ½ time, så havde de fanget 6 laks hver. Ved sekstiden er vi på pladsen og venter på bjørnene. De to fra Michigan kommer igen og vi får en ordentlig sludder med dem. De vil også gerne se bjørnene.
Efter vi har snakket en times tid kører de hen til parkeringspladsen og vi går derhen. Der er masser af mennesker og vi kan se at bjørnene er på vej ned. Det er den samme mor med sine 3 unger. Og nu får vi rigtigt set hvordan de fanger og spiser fiskene. Virkelig sjovt. Moderen spiser først rognen (hvis der er noget), derefter skindet og så selve fisken. Det er virkelig en oplevelse.
Ungerne fanger også selv fiskene og nogle af dem er næsten for store til at de kan håndtere dem. Der er masser af måger omkring dem. En gang imellem bliver moderen gal og løber efter mågerne. De flyver bare og kommer så igen. De går længe og spiser og går rundt langs vandet. De mange mennesker rører dem ikke. De tager ingen notits af os. Det er jo godt nok. En meget stor oplevelse at se dette. KM 47
Fredag den 23. juli 2010 Allison Point
I dag vil vi købe fiskegrej og Erik skal prøve at fange laks. Det kan ikke være nemmere end her. Dem fra Michigan har fortalt os hvor vi kan købe udstyr i Valdez. Vi får handlet det og købt fisketegn for 1 dag. Så kl. 14 kan Erik begynde at fiske.
Vi spiser fisken, som vi fik af dem fra Michigan til frokost. Det hedder en pink salmon, men der er ikke meget laks over det, men det smager udmærket. Erik fisker lige nedenfor vores camper, mens jeg vasker op. Da jeg er færdig med det, går jeg hen til Erik, hvor han har fanget 1 fisk og en slap af krogen. Godt gået på så kort tid. Mens vi er nede og fiske, faktisk lige efter jeg er gået ned til Erik, har en lille sort bjørn gået rundt ved vores camper. Jeg ser den lige nede fra vandet. Godt jeg ikke sad udenfor camperen da den kom. Moderen var der ikke.
Vi går op og renser denne fisk og tager ned til det andet sted for at fiske. Det er sjovt at se, pludselig er der masser af fisk et sted, og lidt efter er de væk igen. Erik får hurtigt bid igen og igen. Da han har fanget 4 fisk går hjulet på den nye fisketang i stykker, og virker ikke mere. Erik klager sin nød til ham han står ved siden af, så han fanger lige de sidste 2 til Erik. Han spurgte dog først om Erik havde fisketegn. Vi går den til vandet og renser fiskene. Mågerne finder hurtigt ud af at der bliver smidt fiskeaffald ud, så de venter pænt på Erik. Efter de er fileteret og kommet i køleskab/fryser får vi os en øl, mens vi venter på bjørnene.
Dem fra Michigan kommer også her til aften for at se bjørnene. Vi får snakket en del mens vi går/står og venter. Da kl. bilver 20.30 tager de tilbage til deres campingplads, de skal ud i morgen og fiske halibut (helleflynder ), en heldagstur. De har taget noget halibut med til os så vi kan smage det. Det er meget bedre end pink salmon siger de. Vi må smage det en dag. Kl. 21 kører vi tilbage til campingpladsen. Bjørnene var ikke kommet. Desværre. KM 47
Gallery Valdez Alaska
