Toronto

Søndag den 30. maj 2010  Milhaven

I dag går det mod Toronto. Vi kører igennem et lækkert område med søer og mere. Her har de rigtige haver med træer og det hele. Vi kommer også med en lille færge. På kortet står der intet om færge og det er gratis at sejle med den. Vi skal have tømt toilettet.  Det er svært at finde et offentligt toilet, og vi får det først tømt da vi kommer på motorvejen. Vi kører ad motorvejen til Toronto.

Det er godt vi har GPS’en. Der er meget trafik en søndag eftermiddag, men vi kommer helt ind til havnen og kører langs havnen til vi finder en ledig parkeringsplads. Vi tager ind på den, læser alle skilte og taler med naboparkeringen. De siger det er OK så længe vi betaler. Det er et specielt system de har her. For 6$ kan man parkere til 6PM og for 6$ kan man parkere til 4AM (nat). Så kl.4 om morgenen ringer vækkeuret. Ud og købe ny billet og så i seng igen. Det er OK. Pladsen ligger tæt på byen, vi kan gå derind og har fin udsigt til byen med radiotårnet som varetegn. Det var meget flot i aftes, hvor tårnet hver time fra kl. 10 om aftenen har et lysshow i mange forskellige farver. Meget flot at se. KM 264

Mandag den 31. maj 2010 Toronto

Vi skal ind og se CN Tower. Det er 553 meter højt.

Man kan komme op i 346 meter og 447 meter. Jeg vil kun op i 342 meter. Der står i bogen at 447 meter kan være en rystende oplevelse især når det blæser. Det gider jeg ikke at give ekstra for. Der er ikke meget kø. Vi går gennem en kontrol hvor vi bliver gennemblæst. Det virker mærkeligt. Vi kommer ind i en elevator der kører på ydersiden. Vi er de sidste, så vi står helt yderligt og har fuld udsyn når vi kører op. De 346 meter bliver tilbagelagt på 58 sekunder. Det susede ikke i maven som det plejer, men jeg holdt også øjnene lukket. Der er en flot udsigt deroppe fra, man kan se meget langt. Sigten er optil 160 km på en god dag. Det er ikke så god en dag i dag. Der er noget dis, men det er der næsten altid. Der er en lang kø for at komme helt op, så Erik er glad for han ikke har betalt ca. 10$ mere. Vi går videre rundt i byen. Der er ikke på samme måde en gl. bydel med flotte gl. huse, det meste af bydelen er skyskrabere. Vi får gået rundt i byen, får købt TV-USB-stik til computeren, så vi kan se lokal TV i området.

Gallery Toronto

 

Dette indlæg blev udgivet i Canada. Bogmærk permalinket.