Fredag den 19. november 2010 Greenbelt Park, Maryland
Så er det videre i dag. Vi tager det stille og roligt. Får handlet, kommer rundt om Washington DC og mod Front Royal. Her finder vi en Walmart. KM 147
Lørdag den 20. november 2010 Front Royal, Virginia
Vi finder vores mobil frem og der er 5-6 beskeder fra Bent vedr. vores hjemmeside. Vi finder fra Walmart en Starbucks, hvor Erik får lavet det han skal for Bent. Pludselig er nettet væk og Erik kan ikke finde det igen.
Mærkeligt. Vi skal i dag begynde på Skyline Drive, en tur på ca. 100 miles på toppen af Shenandoah National Park. Her bruger vi vores nationalpark årskort. Sparet 15$. Det har tjent sig hjem og det udløber først august 2011. Vejret er meget flot og der er næsten ingen blade på træerne, men vi er også kommet op i 500-1000 meter. Man må kun køre 35 MpH, så man kan nå og se noget. Der ligger en grotte Kluray Cavens som vi gerne vil se. Det er Østamerikas største grotter. Den ligger ca. 12 miles udenfor nationalparken. Det er rigtig flot og den er meget stor. Her går man selv turen med en audioguide. Normalt når vi har set grotter er det i grupper med en guide. Den er virkelig flot og det tager ca. 1 time at gå denne tur.
Der er også en orgel derinde hvis piber er Stalacpibe – d.v.s. Man bruger de naturlige piber m.v. der er i grotten. Nogle af disse drypsten gror 1 tomme (2,5 cm) på 120 år. Det er meget langsomt. Et meget interessant besøg. Der er også en mindre udstilling af de tidlige biler. Vi går den lige kort igennem. Det var OK. Tilbage i nationalparken kører vi mod den eneste campingplads der er åben Big Meadows. Vi er der ca. 16.15 og det bliver mørkt kl. 17. Her er rigtig mange i telt. Vejret er også fint, men det bliver ned til et par grader om natten, så det må være koldt. Da vi står op næste morgen kl. 8 er nogen af dem allerede taget af sted. KM 128
Søndag den 21. november 2010 Big Meadow, Virginia
Først skal vi gå en tur ned til et vandfald der p.t. er parkens højeste, det er 70 fod, ca. 21 m. Den normale parkeringsplads er lukket på grund af renovering, så vi må holde et andet sted. På den strækning ser vi en coyote som spiser et egern.
Den er ikke bange for os, men vi bliver også på en passende afstand. Mens vi står og ser på denne kommer 2 hvidhalet hjorte, som er noget oprørte over denne coyote. De vender om. Meget interessant at iagttage. Det er de eneste dyr vi ser på denne tur. Det var en fin tur og vejret er igen dejligt. Vi kører videre ned ad Skyline Drive. Ved slutningen tager vi mod Charlotteville og videre til Monticello. Thomas Jeffersons private bolig. Han var Amerikas 3. præsident. Han var oprindelig arkitekt og har selv tegnet huset med en masse sjove ting i. Bl.a. er der et ur, som er et uge ur.
Der var nogle store lodder på og uret skulle trækkes op en gang om ugen. Disse lodder gik ned i kælderen, de lå ikke bare på gulvet. Hans klædeskab var også med snoretræk og stiger, så han kunne have meget tøj på lidt plads. I spisestuen var der adgang ved nogle flaskeelevatorer til vinkælderen. Så kunne man bare hente mere vin i flaskeelevatoren. Maden blev også sat op i en runddel skab, så kunne herskaberne bare vende rundt på disse, så var maden der. Jefferson brød sig ikke om at slaverne skulle rende rundt og servere. Det sørgede familien selv for. Han havde 2 døtre. Hans kone var død for mange år siden. Den ene datter tog sig af sin far med sin familie på 11 børn og en mand. De boede alle i huset. Den anden datter havde 6 børn. Så der var altid meget larm i huset. Han havde også den første kopimaskine. Når han skrev et brev med pen og blæk, var der tilsluttet et tilsvarende pen på som ”skrev” automatisk. Der var også et stort rundt hul i jorden, som var muret op.
Her tog man i december ned på søen og hentede isblokke, som man opbevarende i dette hul med halm imellem. Så havde man is til august. Helt utroligt. I den gruppe vi var, var der et par med 7 børn. En stor pige på 14-15 år og de andre var fra 9-10 år og ned til ½ år. Noget af et job og passe dem. Jefferson stod bag uafhængighedserklæringen, som siger at alle er skabt lige, dog havde han altid slaver så længe han levede og han var den der havde flest slaver i området, ca. 200. På en eller anden måde må han have ment at de – slaverne – ikke var almindelige mennesker. Underligt at han ikke officielt er blevet stillet det spørgsmål, eller også var man ikke klar over at han havde så mange slaver. Meget interessant. Vi finder en Walmart i Chartlotteville. KM 158
Mandag den 22. november 2010 Charlotteville, Virginia
I dag skal vi videre på Blue Ridge Parkway, en 469 miles kørsel til Smoky mountain. Vi mangler noget info omkring hvad vi kan se, bo m.m. det håber vi at et visitorcenter kan fortælle. De visitorcentre vi ser er alle lukket og det samme er toiletterne. Underligt. Det er stadig en kørsel oppe på bjergtoppene, flot tur, men det er stadig diset. Vejret er meget flot og mellem 12-18 grader. Utroligt på denne årstid.
Vi kører til Natural bridge. En naturlig bro som man forventer er ca. 500 mil. År gl. Der er ca. 63 meter høj, 12 m. bred og et spænd mellem ”benene” på ca. 30 meter. Den er virkelig høj, og om sommeraftenen spilles musik, mens der er en form for lysshow. Det er nok flot. I billetten var også et besøg på et voksmuseum.
Vi gik det kort igennem. Det handlede om dette område, men dukkerne var ikke rigtig gode og det kan man rigtig se på en del præsidenter som til sidst var samlet. Det var svært at se hvem der var hvem, hvorfor de alle havde et skilt på med deres navn. Tilbage på sporet finder vi igen et visitorcenter og en lukket campingplads. Da vi ikke ved om vi må overnatte på restepladserne, tager vi til Bedford og overnatter på Walmart. KM 235
Tirsdag den 23. november 2010 Bedford, Virginia
Visitorcentret i Bedford har åbent. Vi får nogle brochurer og kort af dem. De ved ikke om man må overnatte på parkerings pladserne, men en lodge er åbent og de ved det. I visitorcentret er der internet, så inden vi kører får vi sendt mails, bank m.m. Godt at man kan få disse ting ordnet en gang i mellem.
Inden vi kom til visitorcentret blev vi lige klippet i Walmart. Så bliver det nemmere at vaske hår. Vi tager ud til lodgen og får at vide at alt er lukket, og vi må ikke overnatte på parkeringspladser eller lignende. Rangerne kører rundt om aftenen/natten og vi vil blive smidt væk. Det er lidt kedeligt, men vi må tage væk fra vejen. Vi kører op på toppen af Roanoke Mountain. Der er en flot udsigt. I dag er vejret lidt overskyet så vi kan ikke se så langt. Vi finder en Walmart i Roanoke. Der er meget langt til den næste by. KM 91
Onsdag den 24. november 2010 Roanoke, Virginia
Så er det bare videre dernedad. Vejret er fint så det er en dejlig tur. Vi ser rigtig, rigtig mange rododendron.
De står i vejsiden og som bunddække. Det må være meget flot når de springer ud. Der er også noget kvægbrug på denne strækning, men det er kødkvæg alle sammen. Det er en flot tur. Vi ser også en del hjorte på vejen, samt en enkelt vild kalkun som ikke vil spises den 25. Thanksgiving. Vi finder en Walmart i Boone, North Carolina. KM 298
Torsdag den 25. november 2010 Bonne, North Carolina
Vi er tæt på 1000 meter i højden da vi starter, så der er en del tåge, men lige så snart vi er højere oppe er det fin solskin. Der er mange ude at køre i dag. Det er nok fordi vejret er fint og alle har fri. Vi ser slet ingen dyr i dag, men vi kan fornemme at der tidligt i morges nok har været is nogle steder. Vejen er temmelig våd. Vi kører op til Mount Mitchell 6.684 fod, som er det højeste punkt øst for Mississippi floden. Vi kan herfra se at der stadig er tåget længere nede.
Det ser ud som når man flyver, at nogle bjergtoppe stikker op over skyerne. Der er vejarbejde noget længere nede og ved disse vejarbejder kan man godt have en omkørsel på 50-60 km. Ved denne omkørsel kommer vi forbi et vandfald der er rigtig pænt. Vi har fundet en Walmart i Wayneville, som vi kører imod. Det område vi kører igennem er meget rodet og mange har deres sidste 10-15 års biler stående i haven. Det må være ærgerligt at bo i sådan et kvarter. Vi finder Walmarten og det er en mega parkeringsplads. KM 292
Fredag den 26. november 2010 Wayneville, North Carolina
Så er det videre til Smoky Mountain. Det har regnet i nat og her til morgen, men det er holdt op inden vi kører. Der er ikke ret langt. Vi kører igennem et indianerreservat Cherokee. Der er også en by med dette navn og det ligner umiddelbart en jamseby, med masser af spisesteder, jamsebutikker og casino. Den så ikke spændende ud, men der var en del mennesker alligevel.
Vi så også 2 steder hvor 1 indianer hvert sted optrådte. Vi tog til visitorcentret for at få noget info. Vi køber 2 kort med diverse trekking ture. Der er også dumpstation der. Der er 3 miles til campingpladsen og der er en del mennesker, også nogle telte. Det er stærkt gået. De har sagt det bliver ned til -3 grader i nat. Vi bliver installeret og går en tur i området. Her finder vi ud af at vi skal have støvler på. Stierne bliver også brugt som ridestier, så de er helt ødelagte. KM 60
Lørdag den 27. november 2010 Smoky Mountain, North Carolina
I dag vil vi ud og gå en god tur. Vejret er flot. Det var frost i nat, men vi har det godt varmt. Der er en del telte og de fryser med anstand.
Vi blander nogle ture sammen og får til sidst en noget hårdt tur, hvor det bare går op og op. Vi klarer den, vi er sultne og trætte da vi kommer hjem efter 5 timer hvor vi har gået konstant. Turen var på ca. 18 km. Da vi kommer tilbage skifter vi olie på generatoren inden vi går ind. En god dag.
Søndag den 28. november 2010 Smoky Mountain, North Carolina
Så skal vi lidt videre i dag. Vi kører tværs igennem nationalparken. Inde midt i er det højeste punkt. Clingsmans Dome, højde 6.643 fod. Vejen derop lukker den 1/12 så det er i sidste øjeblik. Vejret er dejligt, så der er rigtig mange der er ude og køre. Man skal gå de sidste 800 meter derop. Det lyder ikke langt, men det går op og op, så det føles langt. Helt oppe er et tårn så man kan se 360 grader rundt. Flot udsigt, men som altid er der lidt dis ved bjergene. Vi er ca. 2000 m oppe og på nogle strækninger på vejen, hvor solen ikke kommer frem er der is”vandfald”.
Meget flot. Børnene er vilde med at brække istapper af. Vi kører videre ind til Tennessee. Vi skal på nr. 2 campingplads som også lukker her 1. december. Det er også en mega plads hvor en del er lukket af. Vi ligger lige ned til floden, og efter en tur i området sætter vi os i vores stole og får en enkelt øl i de sidste solstråler. Ellers får vi kigget lidt på dagbog og billeder/hjemmeside. KM 81
Mandag den 29. november 2010 Smoky Mountain, Tennessee
Vejret er ikke helt godt i dag. Det er noget overskyet og temperaturen er omkring 10-12 grader. Vi tager et trail på 8-10 km og igen går det bare op og op i starten. Vi ser en del bjørnelorte, men desværre ingen bjørne. Herovre i USA er verdens længste trail på 3.380 km. Det går fra New Orleans/Nashville til Maine.
Det hedder Appalachian Trail. Det går igennem Smoky Mountain og løber noget af vejen ved siden af Blue Ridge Parkway og Skyline drive. Gad vide hvem der går dette trail. Vi tager derefter til den sidste campingplads der er åben. Cades Cove Camping. Den er ikke så hyggelig som den vi kom fra. Det blæser op om aftenen og det begynder at regne. Rangeren kommer forbi og fortæller at det kan blæse en del og hvis vi føler os usikre er vi velkommen til at køre ned på en stor åben parkeringsplads. Der kan der ikke falde træer ned i bilen. Så slemt føler vi ikke det er, så vi bliver. KM 40
Gallery skyline drive.
