Torsdag den 30. april 2015 Cayenne, Fransk Guyana
Nu skal vi skilles fra Ernst og Susanne. De skal ned i Brasilien og vi skal videre mod Surinam. Det har været 13 gode dage.
Det har været dejligt at have lidt selskab, selv om vi ikke mangler det i hverdagen. Vi glemte at købe noget ost i går. Det er en rigtig god camembert, blød og lækker, eneste minus at det lugter i køleskabet. Vi tager mod Awala-Yalimopo og Plage les Hattes. Her skal vi se store skildpadder lægge æg i sandet. Da vi først er forbi Kourou er der ikke meget trafik. Det går rimeligt stærkt. Vi har fra Ernst fået positionerne hvor vi kan holde for natten, og hvor vi kan få information. Desværre er der ikke nogen i informationen. Der er nok frokost. Vi tager ud det sted hvor vi kan holde om natten. Her er stranden meget smal og vi er der ved højvande.
Vi går en tur langs stranden og kan se skildpaddernes spor i sandet og de dybe huller de laver i sandet. De kommer ved højvande om natten. Vi går i seng ved 9-tiden og sætter vækkeuret til kl. 1. Månen skinner noget og det er også snart fuldmåne, så det er ikke helt mørkt. Vi har ikke gået ret langt før vi ser en meget stor læderback skildpadde. Den kan blive optil 1,10 meter over skjoldet og veje optil 600 kg.
Den er i gang med at lægge æg. Vi går videre og her er bare mange, som er i gang. Nogen graver kraftigt for at lave et hul til æggene, andre lægger æg mens nogle er ved at dække hullet til før de tager tilbage til havet. Til den ene side var det hovedsagelig læderback skildpadder og til den anden green turtle og andre mindre. Vi har ikke tal på hvor mange vi har set, men det er mange. Vi så også 2 som var på vej op af havet, men vendte om,
måske på grund af os. Yderligere 2 som bare gik op af havet mens vi så på og 1 der vendte tilbage til havet. Desværre var der en del skyer, så vi så ikke så meget til månen, og dermed fik lys. Efter 2 timer går vi tilbage til bilen. Mætte af indtryk. KM 246
Fredag den 1. maj 2015 Plage les Hattes, Fransk Guyana
Vi tager det stille og roligt her til morgen. Vi skal til Saint Laurent Da Maroni, for at se hvor fangerne kom ind, når de ankom fra Frankrig til Fransk Guyana. Vi finder stedet, men der er lukket.
Dog kan vi se nogle af bygningerne, men kan ikke komme ind. Vi taler med en vagt og han siger der er også lukket lørdag og søndag. Det vil sige at vi skal vente 3 dage. Det gider vi ikke. Vi tager ud på en stor kirkegård for at se om der er vand. Vi har lært af Ernst og Susanne at det er der man kan få vand på. Vi finder vandhanen med vand og kører ind og fylder på. Nu kan vi tage til Surinam. Vi finder færgen og der er mange der skal med. I færgelejet er også migrationen, så vi kommer ud af Fransk Guyana. Sjovt, vi er ikke kommet ind. Vi får at vide at vi kan komme med kl. 16. Det er OK kl. er 14.30. Der er en masse motorcykler der skal over.
Erik taler med en af dem, som arbejder på Space centret. Han fortalte at grunden til at Ariane-5 blev sendt op på en søndag, som var første gang nogen sinde, var, at den 27. april var absolut sidste dag eller var det hele aflyst. Satellitten kunne ikke senere komme ind i den bane den skal ”løbe” i. Jeg forstod ikke helt hvorfor. Derfor kom den op den søndag, dagen før deadline. Alle motorcyklerne skulle på træf i Surinam. Det er nogle flotte maskiner. Lidt i 3 begynder folk at køre om bord. Det er ikke nogen stor båd, der er vel plads til max 8 biler. Vi bliver vinket ombord før motorcyklerne.
Vi er lidt større end en almindelig bil. Motorcyklerne kommer på til sidst. Det er ikke muligt at gå mellem bilerne. Det tager ca. 30 minutter at sejle over, og lige før vi er inde begynder de at kræve penge op. Vi skal betale 55,90 €, hvis vi er under 3,5 tons. Det er vi i dag. Ovre på den anden side skal vi igennem migrationen, det går let. Vi skal lige udfylde et kort. Det er værre med bilen. I Surinam vil de ikke anderkende forsikringen, hvis forsikringen ikke er lavet med et Surinam forsikringsselskab. Det kommer op på det aller højeste sted. Han siger, at for at de kan anerkende vores forsikring, skal forsikringsselskabet skriftligt oplyse hvilket Surinam forsikringsselskab de samarbejder med. Ikke nemt en fredag eftermiddag, hvor alle har fri. Aduana damen sagde også at vi kunne købe en forsikring her i byen i dag og så kører videre. Den løsning er vi nød til at vælge. Vi tager en taxa derhen og tilbage, og en har ringet og sagt at forsikringsdamen vil vente på os. Så kan vi komme videre i dag. Det koster os 43 € i forsikring for det mindste, 1 måned. Taxaen koster os 40 Surinam dollar over 80 DKK. Helt urimeligt, men vi har ryggen mod muren, så vi kan ikke gøre meget. Vi får vores papirer og er videre. Det er 1. maj så der er demonstrationer, men meget fredelige. Vi skal kører i venstre side af vejen her, men det virker ikke svært. Vi har en fricamping fra andre. Trukket lidt væk fra vejen. En fin plads. Kl.er over 6. KM 113
Gallery Skildpadder og Transportation camp
