Fredag den 16. maj 2014 Copec tank nord for Santiago, Chile
Vi tager ind til Santiago i dag. Vi har fået at vide at man kan købe et telekort på tankstationerne omkring Santiago. Der er nogle ringveje i Santiago, hvor man skal have dette kort. Vi spørger på tanken og de siger man skal have det ved betalingsstederne inden Santiago. Det første sted vi når, siger, så vidt vi kan forstå,
at vi kan få det næste betalingssted. Her er også politi, så Erik går ud og hører dem. Vi skal som turister ikke betale, vi kan bare kører på disse veje. Dejligt, for det hostel vi skal ind på ligger meget tæt ved rute 5, som vi kører på. Der er vejarbejde på noget af strækningen, så på et tidspunkt holder vi fuldstændig stille i 20-30 min. Efter dette går det fint og de fleste lastbiler drejer af ved ringvejen. Vi kører lige ind. Selvfølgelig vil GPS’en have os ned af en ensrettet gade den forkerte vej, men vi tager bare den næste vej og så en vej til og så er vi der. Jeg går ind og snakker med dem, og de kan gudskelov engelsk. Vi får åbnet porten og Erik kommer ind.
Der er god plads inde, men udenfor er nogle store træer / grene man lige skal kigge på inden man kører ind. Vi tager et dobbeltværelse til 270 DKK med eget bad og TV. Det er OK. Christian, ham der arbejder på dette hostel, spørger hvor vi kommer fra. Da vi siger Danmark, fortæller han, at han netop har siddet og set på en video fra Danmark vedr. noget valg. Det er den folketinget har lavet for at få unge til at stemme til Europavalget. Det at de dagen efter eller lignende har trukket den tilbage gør, at den har fået utrolig omtale og mange har set den. Gad vide om det har været meningen hele tiden. Det er underligt at se den her i Chile. Så er det en tur ind til byen. Det tager en 15-20 min. at gå, så er man inde i centrum. Vi går lidt rundt og finder også diverse gågader.
Da vi kom, kunne vi se vi havde fået en time mere, dejligt. Det er lidt svært at finde ud af Chile tiden. Her er også nogle flotte kirker, som vi ikke har set dem rigtigt siden Mexico. Der bor ca. 7 mill. mennesker i Santiago, og ud af en total befolkning i Chile på ca. 17 mill. er det mange. Vejret er dejligt lunt, vi har sandaler og kortærmet T-shirt på. Det er lang tid siden det er sket. Vi går ned på fiskemarkedet, selvom byen ligger et stykke inde i landet.
Her kan man købe fisk, muslinger m.m. Der er også en del restauranter her og vi får en fiskesuppe, som ikke er helt hvad vi forventede. Den var OK, ikke mere. Vi var der sidst på eftermiddagen lige før lukketid, det kan være grunden. På en af gågaderne sidder der en masse mennesker og spiller skak. Det er hovedsagelig mænd der spiller. Vi er hjemme i god tid inden det bliver mørkt og koldt. En god dag. KM 90
Lørdag den 17. maj 2014 Santiago, Chile
Her er morgenmad mellem 8-10 og det er ikke noget særligt. Nescafé og brød med margarine og syltetøj. Vi prøver at skype min mor, men hun er optaget. Så er det ellers ud og se mere af byen. Vi går først til Cerro Sant Lucia, som er en bakke ikke langt fra centrum. Der er et ”slot” og ellers mange udsigtspunkter, hvor man ser byen med bjergene i baggrunden. Derefter går vi ind til byen igen og ser historisk museum. Det ligger i den gamle retsbygning.
En meget flot bygning. Desværre er det svært at få meget ud af det, for alt er på spansk. Efter dette ser vi at en gratis rundtur lige er startet, så den hopper vi på. Det er en der er god til engelsk der holder turen og vi får meget at vide. En del af bygningerne har vi set omkring pladsen Almas. Vi ser også den gamle regeringsbygning samt den nye retsbygning, som er ved at blive renoveret.
Vi ser også præsidentpaladset / regeringsbygningen. Vi har før set den, men det var fra bagsiden. Der er en del politi i byen, fordi der er en parade for homoseksuelle ægteskaber. Alt går meget stille og roligt. Her forlader vi den gratis tur. De vil nu gå ud til hvor vi var i morges og længere ud. Den vil slutte derude kl. 7 og det vil være helt mørkt. Vi går ud og spiser i vores nærområde.
Gallery Santiago