Søndag den 31. maj 2015 Nord for Boa Vista, Brasilien
Det er til Venezuela i dag. Vi kører de sidste 100 km til grænsen. Det sidste stykke går det opad og er meget mere kuperet. Her bor der mange indianere. Vi kommer godt ud af Brasilien. Så er det ind i Venezuela. Vi tager dog lige forbi den internationale tankstation, som ligger i ingen mands land. De har desværre ikke diesel, men får det i morgen. Vi må tage forbi i morgen. Vi kommer ind i Venezuela, men vi kan ikke få lavet bilpapirer, for det er weekend. Vi kan bare komme forbi i morgen. Der er meget trafik hen over grænsen, men det er ikke mange der bliver registreret.
Vi får også at vide, at vi bare kan køre ind ingen mands land i morgen for at få diesel på. Vi har fra svejseren Michel i den lille gule 6×6, fået et sted at bo i byen Santa Elena. Den prøver vi først, for vi skal have nogle penge på det sorte marked. Efter nogen søgning finder vi stedet, noget tilbagetrukket og ingen skilte. Her kan vi godt bo, og her er også Wifi. Det koster 1.000 Bolivar ca. 3 US$, hvis man veksler US$ på det sorte marked. Hæver man pengene i en ATM vil prisen være over 1.000 DKK – helt ude af proportioner. Vi går ned til torvet, men der er ingen der veksler i dag. De har nogle røde veste – jakker på, har vi fået at vide. Vi må prøve igen i morgen. KM 114
Mandag den 1.juni 2015 Santa Elena, Venezuela
Vi går ned for at få penge på torvet. Nu er der mange sælgere med røde jakker / bluser / veste.
Vi veksler til kurs 330 Bolivar for 1 US$, og da det er en 100 US$ seddel giver det 33.000 Bolivar. Den største seddel de har, er 100 Bolivar, så vi skal have 330 sedler. De er bundtet i 10.000 Bolivar. Vi tager et billede af det, da vi er hjemme igen. Så kører vi ned til tanken for at få diesel på. Klokken er knap 12. Der er ikke mere diesel i dag, men i morgen kl. 8. Så må vi være der. Vi kører til Aduana for at få ordnet vores bilpapirer. Der er frokost til kl. 13. Vi spiser frokost i bilen og går tilbage kl. 13. Ca. 15 minutter senere kommer en og lukker op, så vi kan komme ind til kontoret. Her venter vi så til kl. 13.40 før manden, som skal lave vores papirer, kommer. Så bliver der kigget på papirer. Vi har originalen + 3 kopier, det er det de skriver på store plancher. De skal kun bruge 1 kopi og Aduana manden skal også se bilen, dog ikke helt tæt på. Det hele tager ca. 1 time udover ventetiden. Godt vi ikke skal det hver dag. Vi kører hjem igen, dog kigger vi lige i nogle af forretningerne. Det er ikke helt billigt. Rødvin koster ca. 10 US$ pr. flaske, ret dyrt. KM 35
Tirsdag den 2. juni 2015 Santa Elena, Venezuela
Det er tidligt op og ned i køen for at få diesel på. Som pæne mennesker kører vi ned i køen, som er meget lang og der er ingen mennesker i de fleste lastbiler. Jeg sætter vand over til kaffe og Erik går ned for at snakke med dem ved tanken. Efter et stykke tid kommer han tilbage og siger, at en af sælgerne her siger, vi kan holde på den anden side. Sælgeren hjælper os med at komme ud af køen
og vi kører ned som han siger. Erik går ind og snakker med dem på tanken og får at vide, vi skal holde længere oppe. Sælgeren kommer ned til Erik og siger, at vi holder fint. Erik spørger om han vil gå med over og snakke med dem fra tanken. Det gør han og vi holder fint. De er ved at fylde diesel på tankene – 1 tankbil. Der er en mand i soldatertøj, der går rundt og skriver numre på bilernes ruder i køen. Nogle der prøver at springe over bliver smidt tilbage i køen, mens andre får lov at holde ”lidt skævt”. Lidt i 9 åbner man for tanken og så myldre det bare ind med biler / lastbiler fra alle sider. Erik kører også frem og vi bliver også vinket ind. Så holder vi i selve køen på tanken, så vi skulle gerne have diesel på i dag. Vi holder sammen med en masse skolebusser fra Brasilien. Der er også taxaer, som kører mellem Venezuela og Brasilien. De kommer også ind som nogle af de første. Der kommer 4-5 lastbiler ind fra den lange kø.
De er i 1 række og vi andre i en anden. Lastbil nr. 1 har dunke på ladet og 2 tanke, og han er først færdig lige før det er vores tur. Den række vi holder i går meget hurtigere, heldigvis. Man tanker selv og nogle af især de almindelige biler prøver at fylde bilen helt til kanten, og det tager meget tid. Nogle bliver også bedt om at stoppe. Køen til benzin bliver bare længere og længere. Ved 10-tiden får vi fyldt vores bil op. Nu er det jo den meget dyre diesel vi køber her, fordi det er en international tankstation. Vi giver 1,30 DKK pr. liter. ikke galt, men det er meget tid at bruge for det. Vi tror der er diesel i ca. 2 timer om dagen. Det skyldes bl.a. at der kun kommer 1 tankbil om dagen. Desuden tager mange af lastbilerne – tit kun for vognen – mellem 1.000 – 1.500 liter pr. lastbil. Cirka kl. 10 er bilen fyldt og glade er vi. Nu kan vi komme tilbage til Brasilien. Vi får ca. 70 liter på, så vi burde have nok til at komme til Boa Vista, Brasilien. Det siges, at hvis man kan få den rigtig billige diesel inde i landet, får man ca. 6.000 liter for 1 US$ hvis man veksler på det sorte marked. For os er det lige meget, når de ikke har noget diesel. Alt bliver smuglet til Brasilien og Guyana.
Ved middagstid går vi en tur ind i byen. Vi kan se at her i byen holder de også i kø for at få benzin, dog er prisen her meget lavere end ved den internationale. Da vi kørte forbi i morges var der også kø. Gad vide om der er problemer med at få benzin og diesel i hele landet, eller det kun er et problem i grænseområdet. Vi får lidt at spise, for byen er meget død midt på dagen, alle holder siesta. Ved 2-tiden begynder der at komme liv i byen igen. Vi finder en tusindkunstner, som kan lave min urrem. Den gik i stykker for et par dage siden. Ved at tage lidt fra forskellige brugte urremme får han lavet remmen. Pris 4 DKK. KM 32
Onsdag den 3. juni 2015 Santa Elena, Venezuela
Vi vil gå hen med vores vasketøj i dag. Der ligger et vaskeri lidt længere nede af gaden. Dog skal vi have skiftet sengetøjet først. Vi kan hente det i morgen efter 17. Fint. Det koster ca. 4 US$. Meget billigt. Vi går en tur ned i byen. Vi vil gerne finde dåseøl af deres lokale øl. De eneste dåser vi kan få er Heineken til over 1 US$ pr. styk. Alt for dyrt. I et kineser supermarked kan vi få Smirnoff Ice.
Vi får ca. 4 af dem for hvad en dåseøl koster. Så dem tager vi. Vi har hørt fra andre, at man må se hvad man kan få og så lave mad efter det. Lidt den omvendte verden. I supermarkederne er der ikke nogen ferske varer. Det er umuligt at opdrive mælk eller mælkeprodukter. Det har vi fået at vide før vi kom, så vi har fyldt godt op med mælk og havregryn, så vi kan få vores morgenmad. Vi går ned på en kineser restaurant og får noget mad. Erik går især efter forårsruller. Her har de nogle, dog ikke så store, som dem vi kan få hjemme. Maden smagte fint og det kostede knap 4 US$ for os 2 + 1 ½ liter vand. Meget billigt. Vi skal se om vi ikke kan lave en tur til Salto Angel herfra, men Eric, som står for det her, har vi endnu ikke set.
Torsdag den 4. juni 2015 Santa Elena, Venezuela
Erik får at vide, at guiden Eric kommer næste onsdag. Det vil vi ikke vente på. Vi får renset drikkevands filtret og så er det en tur ned i byen. Der er mange mennesker i byen og de fleste kommer fra Brasilien, så der er meget liv i byen. Vi vil tage en anden kineser restaurant i dag,
men der er fyldt med mennesker alle vegne, så vi tager den samme igen, der er plads. På vejen hjem går vi forbi Backpacker Tours, for at høre om en tur til Salto Angel. Man kan ikke flyve herfra mere, kun med et chartret fly til ca. 1.000 US$ pr. vej. Alt for dyrt. Den anden mulighed er en natbus. Der er ca. 750 km herfra til Ciudad Bolivar. Vi gider ikke sidde i en natbus frem og tilbage, så vi dropper turen. Kedeligt, men heller ikke sjovt at bruge 2 nætter på at sidde i en natbus.
Fredag den 5. juni 2015 Santa Elena, Venezuela
Der er kommet en mail fra Sea-bridge, at vi skal med et andet skib hjem, og det sejler den 5. oktober. Vores plan nu er noget tyndbenet, da vi ikke går højere op i Venezuela, så vi vælger hurtigt at tage en anden vej over Peru. Det betyder bl.a. at vi ikke vil komme til Pantanal Norte i Brasilien. Det er umiddelbart det eneste kedelige ved denne plan. Måske kan vi så tage til Salar de Uyuni i Bolivia, et stort plus.
Nu må vi se. Vi tager ud og ser de 3 vandfald, som andre har anbefalet. Især det første er flot, Jaspe. Vi er heldige, for vi er nogle af de første der kommer dertil, så Erik kan få et billede uden alt for mange mennesker på. Man stiller sig ind under vandfaldet og får det kolde vand over sig. Vi går ikke ud i det, men tager videre til de andre vandfald. Det der er kendetegnene for alle 3 vandfald er, at der ikke er meget vand i nogle af dem. Måske kommer regntiden senere, vi ved det ikke.
Efter det sidste vandfald kører vi tilbage til byen, bruger de sidste penge på noget vin bl. a. i pap og så er det ud af landet. Der er ingen problemer i det og vi tager hen hvor vi holdt sidste gang. Ejeren af stedet kommer og snakker med os, og tilbyder at vi kan holde nede ved hans hus. Vi takker pænt nej tak. Vi holder fint. I løbet af aftenen kommer politiet forbi og siger, at det kan være farligt at holde her. Vi fortæller at vi har holdt her før uden problemer, og at vi rejser igen i morgen tidlig. KM 260
Gallery Venezuela
