Read Point

Fredag den 2. september 2011 Custer National Forest, Montana
I dag skal vi til Reed Point. Her er en campingplads hvor vi får det til halv pris inkl. Internet. Vores mobil har ikke virket i Wyoming, men da vi kører ind i Montana ved en by kommer der SMS fra Michael at Laura har brækket armen og skal have den i gips. Vi kan se at den er sendt den 31/8, så det er sket. Vi får handlet og finder campingpladsen. Den er ikke det helt vilde, men OK.

Vi får at vide, at på søndag er der fest i byen, det er Sheep Drive – hvad det så er – så vi tager søndagen med. Vi trænger også til at få vasket og gjort rent. Der er en del mails og vi er inde på Facebook og se vores barnebarn, Laura, med gips på. De er ikke så store når sådan noget sker. Hun skal have gips på i 4 uger. Vi går en tur i byen, som består af en gade, og får en øl på det lokale værtshus. Det er et specielt sted med en stor brændeovn. Vi må derned en anden dag med kameraet. Vi kan låne film gratis af campingfar, så det gør vi, det sparer lidt på vores egne film. Vejret er fint, dog bliver det koldt om aftenen. KM 131

Lørdag den 3. september 2011 Reed Point, Montana
I dag får vi vasket og gjort rent. Vi får også Skypet min mor og Lone, og svaret på vores mails. Om eftermiddagen går vi ned i byen. De er begyndt at stille op til i morgen. Vi talte med nogle, som fortalte, at i gl. dage var der mange får her, og om foråret drev man dem op i bjergene og om efteråret tilbage igen.

Det er det festen går ud på. Vi kan ikke finde ud af om det er får eller køer der bliver brugt i dag. Det ser vi i morgen. Om aftenen ser vi noget dansk Tv-avis. Der skal være valg derhjemme den 15/9. Vi ser lidt af det, men det er svært at forholde sig til. Vi har ingen anelse om hvad der sker derhjemme.

Søndag den 4. september 2011 Reed Point, Montana
Så er det endelig dagen. Der er god gang i byen og lidt over 11 går vi derhen. Der er boder alle vegne som sælger tøj, mad og 1.000 andre ting. Vi får købt 2 vadsække, som vi kan bruge når vi rejser frem og tilbage med fly.

De fylder ikke meget når vi rejser rundt. Vi må se om de dur. Der er parade med heste, arabere der spiller musik, små motorcykler, gamle biler og brandbiler. Der er også aktion over ting folk har givet, noget af det er meget lidt spændende, men det er sjovt at høre/se. Kl. 16 kommer der får løbende igennem gaden og det går godt, ingen forlader flokken. Forest er førerfåret med en ung pige, der holder fast i det og løber med. Bagerst er der også nogle stykker der sørger for at fårene bliver i flokken. Et anderledes indslag. Efter dette kan man stille op to og to til en savekonkurrence. Der er 4 forskellige hold: Drenge, piger, miks og 50+. Det koster 10$ pr. næse at være med. Det man skal dyste om er hvem der er hurtigst til at save en skive af en stor stamme. Man saver med en 2 mands håndsav. Først melder folk sig til. Derefter kan man byde på det enkelte hold om hvem der vinder den kategori, som det enkelte hold stiller op i. Der var 2 piger (mor og datter), som blev ”solgt” for over 600$. Efter dette gik savekonkurrencen i gang. Det er noget sværere end man tror. Man må kun trække, ikke skubbe. De hurtigste er på 51 sek. Og de langsomste over 5 min. Dem der vinder er en mand og hans kone. De vinder miks, 2 piger (hende med sin mor) og 2 drenge (manden og en ven). De var også hurtige. Der var en pige der stillede op med 3 forskellige mænd og de fik 2. og 3. pladsen. Hun var også helt smadret til sidst. Der var en pige og dreng fra Washington der også stillede op. De havde været en måned i Yellowstone for at lave en TV udsendelse, så der var et kamerahold på. Vi fandt ikke ud af hvad de enkelte hold vandt og hvad dem der bød på vinderne fik. Overskuddet gik til det lokale brandvæsen, som er frivillige. Efter dette var der asfaltbal med et pigtrådsorkester, så vi gik hjem. Vi havde stået op det meste af dagen og var godt trætte i benene. Man kunne købe øl på tanken og værtshuset, som var flyttet ud på gaden i dagen anledning. En rigtig sjov dag.

Gallery Read Point

 

Dette indlæg blev udgivet i USA 2011. Bogmærk permalinket.