Fredag den 26. april 2013 Tarapaya, Bolivia
Vi skal ikke så langt i dag, kun til Potosi, så vi tager det stille og roligt. Lige før Potosi skal vi ind og have diesel på.
Erik taler med de to unge og de bliver enige om en pris på 6 Bolivian pr. liter. Der er dog en tankbil, som først skal have på, så vi må vente ca. 15 min. Han kom også før os, men han skal bruge hele pladsen. Vi venter, får derefter tanket, men derefter skal vi køre væk. Betalingen skal foregå væk fra kameraerne. Vi betaler og ca. 5 min. efter kommer hun tilbage med byttepengene. Noget anderledes end de andre gange. Efter nogle forsøg i byen Potosi finder vi endelig hvor vi kan være med bilen. Vi skal bo på en parkeringsplads, som hører til et hotel. Vi kan kun lige være der. Det er OK, for det ligger centralt i byen.
Vi skal ind og se møntmuseet Casa National de la Moneda, som skulle være et af de bedste museer i Sydamerika. Da vi kommer derind åbner de først kl. 14.30, så vi går lidt rundt i byen og er inde og få lidt mad, før vi er tilbage igen. Man kan kun være i museet med en guide, og det starter lidt over 14.30.
Vi er 10 i gruppen med engelsk guide, som desværre ikke er meget interesseret i det hun fortæller om, hun lirer bare teksten af. Det er både en kunstudstilling m.m. der er i disse bygninger, som er meget flotte. Væggene er lavet af kampesten og mursten, og museet er blevet restaureret for ikke så mange år siden. Møntproduktionen er meget interessant at se. Vi ser hvor de smeltede sølvet om i barrer.
Dette rum er ikke restaureret, det er det oprindelige. Man ved ikke så meget om disse smeltninger, men det har ikke været sundt at arbejde her. Sølvet havde man fra nogle miner omkring byen. De bryder næsten ingen sølv mere. Disse sølvbarrer skulle derefter igennem 12 pressere, så sølvet blev til tynde plader. Dette var nogle store maskiner, som var koblet sammen 4 og 4.
Maskinkraften var til hvert sæt 4 muldyr, der trak det rundt. I princippet som en mølle. Efter dette blev mønter trykt på disse plader og før i tiden blev de klippet runde. Senere blev de standset ud, da man fik dampmaskiner til at trække maskinerne.
Nogle af de allerførste mønter der blev lavet, var ved at banke mønstret i mønten, andre måder var ved at presse mønstet ned først på den ene side, vende og så på den anden. Meget mandskabskrævende. Det var en interessant tur. KM 25
Lørdag den 27. april 2013 Potosi, bolivia
Vi skal til Sucre i dag. Da vi kører igennem betalingsanlægget får vi at vide, at der er en blokade før Sucre. Erik forstår der er en alternativ vej. Vi kører mod Sucre. Det er en meget flot tur og ikke ret beboet. Vi kommer ca. 10 km før Sucre og her er blokaden. Vi får fat i nogle turister, der siger at blokaden har varet i 4 dage og fortsætter måske 1-2-3 dage, ingen ved. Vi stiller bilen og går derud af. Der er lastbiler alle vegne og så vidt vi kan se er det lastbilerne der blokerer fuldstændig. Busserne kører op til blokaden i den ene ende, og folk går så gennem blokaden og tager bussen videre på den anden side. Der er nogle knægte, som tjener lidt penge ved at køre folks ting på trillebør fra en bus til den næste. Der er også motorcyklister, som kører folk mellem de to yderpunkter.
Køen er meget lang og lastbiler holder på kryds og tværs henover det hele. Turisterne fortalte også at vejen havde været åben en time i går. Måden lastbilerne holder på gør, at alle blokere for alle, så på 1 time kan de ikke nå ret meget. Vi så det kun på vores side, men lastbilerne holder sikkert lige så dumt på den anden side. Vi vender om og kører tilbage mod Potosi. Sucre må vi se næste gang.
På vejen tilbage finder vi en fricamping, som vi tager. Det er en dejlig en, tilbagetrukket fra vejen bag en høj, med udsigt ud over dalen. Her er dejligt varmt med en let brise. Kanon sted. KM 228
Søndag den 28. april 2013 Mellem Potosi og Sucre, Bolivia
Det har ikke været koldt i nat, dejligt. Det er en ren køredag i dag. Vi tager tilbage til Potosi, får diesel på og så er det videre sydpå, Vi tager ind i Argentina i steden for Paraguay. Vejen fra Bolivia til Paraguay er meget speciel. Man stempler sig ud af Bolivia 60 km før grænsen. Disse 60 km er på grusvej og det er en narkosmugler rute.
Efter disse 60 km er en militærbase og herefter er der ca. 100 km inden man kan checkes ind i Paraguay. Det er en flot tur vi kører, og i byen Camargo får vi diesel og vand på. Vi har fundet ud af at 6 Bolivian pr. liter diesel går glat igennem hver gang, så det er det vi gør. Dette giver en pris på 4,80 DKK. En god pris for dem og os. I finder en god overnatning i en flodsænkning, trukket væk fra vejen. KM 296
Mandag den 29. april 2013 Syd for Carmargo, Bolivia
Ren køredag igen i dag. Vi håber vi kommer til grænsen til Argentina i dag. Det første stykke er meget dejligt, men så bliver det grusvej fra byen Iscayachi og mod Villazon. På det første stykke er de i gang med at lave vej/dæmning, vi er ikke helt sikre. Her møder vi to unge fra Schweiz på cykler. Vi taler lige kort med dem, de har været af sted i 3 måneder og er på vej nordpå. Det forstår vi ikke helt for vi kører sydpå som dem.
Det er bare dårlig vej med 20-25 km i timen og det støver helt vildt. På et tidspunkt kan vi se asfaltvej i horisonten. Dejligt. Det er rigtigt det er asfalt, men man skal køre på grusvejen ved siden af vejen. Det ser ud til at der skal lægges et tykkere lag asfalt ovenpå. Her er en del lamaer i området. Da det begynder at gå op i bjergene kører vi på den oprindelige vej, som selvfølgelig også er en grusvej. Ved byen Yunchara bliver vi stoppet af politiet, de skal se kørekort og original pas. Ingen problemer. Vi kører desværre forkert i denne by, men finder hurtigt ud af fejlen og vender om. Et stykke efter denne by bliver vejen til en smal sti på siden af bjergene, ingen autoværn, flere hundrede meter ned. Jeg lægger mig ned på sæderne bagved og Erik kører.
På et tidspunkt er der en flodsænkning og Erik stopper, han synes vi skal finde en overnatning. Som han kan se fortsætter vejen sådan et stykke tid endnu. Vi finder en god plads. ½ time efter vi er parkeret kommer 2 unge knægte på 12-14 år og de står bare og glor på os. Vi hilser på dem, men kan jo ikke tale med dem. De bliver der ca. 1 time og på et tidspunkt er de væk i nogle minutter.
Vi pakker sammen og går ind i bilen. De kommer tilbage og står udenfor og glor igen. Efter 10 min. kører de hjem. Vi ser ikke mere til dem. Det er første gang vi har været ude for nogen, som er så i hærdige. KM 175
Tirsdag den 30. april 2013 Vest for Yunchara, Bolivia
Knægtene er der heldigvis ikke her til morgen, så vi får vores morgenmad udenfor. Vi skal gerne over grænsen i dag, men vi må se. Vi tager hovedpuderne med ned, så jeg kan ligge på bagsædet, hvis vejen bliver for slem. Det gør den heldigvis ikke.
Det er en flot tur og en del af vejen kører vi langs floden, som er tørlagt. Til sidst skal vi op og kører på siden af bjergene, men grusvejen er OK de fleste steder. En gang møder vi en tankbil lige i et sving, så begge må op på bremserne. De sidste 25 km før grænsebyen Villazon er på asfalteret vej og det er en højslette. I byen får vi lige handlet lidt og vekslet Bolivian om til US$ . Vi har fået at vide, at det bedst kan betale sig at veksle US$-sedler om til Argentinske pesos. For en US$ får man 7-9 pesos på det blå marked. I ATM’en får man ca. 5 pesos for 1US$. Selve grænseovergangen går nemt. Det er i de samme bygninger man går ud af Bolivia og ind i Argentina. I Argentina er tolderne lige inde og kigge i bilen, men det virkede mest som om han var nysgerrig. Vi slutter af med at dækkene skal sprøjtes med noget giftigt til 16 Bolivian ca. 13 DKK, og så er vi i Argentina. Det første vi ser er et skilt til Ushuaia, hvor der er 5.121 km til. Lang vej. Vi skal som det første have nogen pesos og så skal vi købe skilt og refleksbånd til bilen. Det skulle politiet går meget op i. Vi får vekslet på busstationen til 7,5 og efter nogle forsøg finder vi endelig en med skilt og refleksbånd. Derefter er det EURO-diesel på bilen til lidt over 1 US$ pr. liter og så er det bare sydpå. Vejene er meget fine med enkelte huller og da det er en højslette er det bare lige ud. Her er ”markerne” hegnet ind og det er lidt svært at finde en overnatning. Vi finder dog en stille landsby hvor vi holder foran kirken. Erik spørger en mand og han siger det er helt i orden. Dejligt. I Argentina har vi mistet en time i forhold til Bolivia, så vi er nu 5 timer bagefter Danmark. KM 125
Gallery Potosi
