Popayan

Torsdag den 21. februar 2013  San Agustin, Colombia
Vi skal videre i dag. Vi tager til byen Popayán, som ligger på den anden side af Andelsbjergene. Vi skal kører 126 km på denne vej og da vi kommer til den er den lukket mellem 8-12 og 14-16 og vi er der kl. 10. Vi spørger om vi kan komme igennem og det kan vi godt. Vi kommer nemt igennem og vi er ikke de eneste. I starten efter vejarbejdet er det fin asfalt, men ikke længe efter bliver det til grusvej. Samtidig regner det så alle hullerne i vejen er fyldt op med vand. Ca. 1/2-delen af de 126 km er på grusvej, resten er på asfalt eller beton. De er ved at udvide vejen mange steder og her bliver det beton i steden for asfalt. Da vi kommer over på den anden side af bjergene regner det ikke mere, men det støver, så bilen er meget beskidt.

Vi har fundet en parkeringsplads lige ved politistationen, så den tager vi. Vi snakker med betjentene, og hvis vi holder lige overfor hvor de står, vil de holde øje med bilen. Dejligt at det ikke er noget problem. Kl. er tæt på fire så vi går en tur ind i centrum og ser byen. En hyggelig by, dog er der betjente alle vegne. Per og Tine, mine gamle chefer, har givet os en tur på restaurant og her i byen er en gourmet restaurant på Hotel Camino Real, så her spiser vi aftensmad. Vi får en 6 retters menu med 2 forretter, en gang sorbetis til at klare smagsløgene. Derefter hovedret, ost og dessert. En meget fin middag med en god flaske rødvin til. Totalt inkl. drikkepenge ca. 600 DKK. Det kunne vi ikke have gjort det for derhjemme. Vi går tilbage til bilen. En fin dag. KM 137

Fredag den 22. februar 2013  Popayán, Colombia
Vi bliver eskorteret ud af byen af politi på motorcykel. Meget fornemt, dog var der mange biler og en motorcykel kommer hurtigere frem. Vi skulle have handlet, men parkeringspladsen til supermarkedet tager kun biler optil 2,35 meter. Vi er en meter højere, så vi måtte bare køre igen. Vi skal til byen Pasto og vejene er ikke helt gode. Der er mange lastbiler, vejene er mange steder ret snoet og der er masser af vejarbejde. Vi kommer dog til byen Pasto ved 4-tiden, så skal vi bare igennem. GPS’en driller os igen, men ca. ½ time efter er vi på rette spor.

Vi kører op til søen la Cocha, som ligger i knap 3.000 meters højde. Her kan vi bo ved et svejtsisk hotel/restaurant gratis, mod at spise i restauranten. Det gør vi selvom vi var ude og spise i går. Hotellet ligger skønt med udsigt ud over søen, men da kl. er tæt på 6 bliver det hurtigt mørkt. Det er god mad de serverer, dog lidt dyrt i Colombia. KM 282

Gallery Popayan

 

Dette indlæg blev udgivet i Syd Amerika 2013. Bogmærk permalinket.