Mandag den 28. juli 2014 Arica, Chile
Vi har fået en SMS fra Michael i går, men ser den først her til morgen. Viber er begyndt at bløde, og da de var på Læsø, blev de transporteret til Aalborg i helikopter. Vi skyper ham og får at vide at krisen er overstået, men at hun skal holde sig i fuldstændig ro og i nærheden af hospitaler. Det er svært når man også har en på knap 2 år.
Vi får vekslet vores penge til Bolivianos og Peru Sol. Vi får også diesel og vand på. Det første sted (Copec) ville de ikke give os vand, men hos Shell fik vi både vand og diesel. Så er det mod Bolivia. Det er en flot tur, og da vi skal op i over 4.500 meters højde er der mange stigninger. Det er hovedsagelig Bolivianske lastbiler der kører her. Mange er meget tungt læsset, så det går langsomt, men de er flinke til at lade os overhale. I byen Putre kører vi ind for at få diesel. Efter 3 forsøg finder vi ham der sælger diesel i dunke. Vi får 20 liter på for 200 DKK.
Prisen pr. liter er normalt under 7 DKK, men de skal jo have noget for at tage det så langt ud. Vi finder en fricamping i knap 4.000 meters højde. Det er ikke helt godt at komme fra 0 – 4.000 meter på 1 dag, men det går. Vi sover ikke helt godt, men vi vender os vel til det. Nu skal vi være i højden i al den til vi er i Bolivia. KM 171
Tirsdag den 29. juli 2014 Nord for Putre, Chile
Vi kører gennem Parque National Lauca. Et flot område med sneklædte vulkaner i baggrunden. Vi ser enkelte vilde lamaer ellers er der en del husdyrs lamaer. Vi havde regnet med at bruge de sidste ca. 100 DKK i en forretning, men vi ser intet. Vi møder nok nogen, som skal til Chile på et tidspunkt.
Da vi kommer til grænseovergangen holder der masser af lastbiler, og vi kører forbi dem og hen mod tolden. Ingen sure miner fra lastbil chaufførerne. Her kommer vi ud af Chile. Ind i Bolivia skal vi ca. 12 km længere fremme. Her skal vi udfylde et turistkort og ellers er det OK. Vi skriver selv 30 dage på turistkortet. Så skal vi hen i noget fødevarekontrol. Vi har en oksemørbrad, kartofler, æg m.m. med og har puttet det i plasticposer op i sengen. Der er et skilt hvorpå der står at grønsager, frugt, vin i karton og andre ting, må vi ikke have med. Det er sådan vi læser skiltet. Vi har en del vin med, for i Bolivia kan man kun købe flasker. Han spørger ikke om noget og vi siger intet. Så går vi videre til et bur, hvor der står biler – turister, det må være os. Vi rækker hende vores bilpapirer og Eriks pas. Hun glor på os og spørger hvad hun skal bruge det til. Erik siger det er vores bilpapirer. Hun siger en helt masse og henviser os til en anden bygning 300 meter væk. Vi går derover og får fat i en politibetjent. Han kigger på bilpapirer, det er en kopi, men der er noget på begge sider. Så har vi en oversættelse med engelsk / spansk og svaret fra vores bilpapirer. Den sætter han stempel bagpå og stempler vores seddel,
så vi kun har 1 kontor tilbage. Vi går hen til en ung pige og rækker hende vores papirer og prøver at snakke med hende. Hun stempler vores seddel og siger vi kan kører nu. Hun beholder sedlen. Vi siger OK henter bilen og kører til udgangen. Normalt har vi skulle aflevere den udleverede seddel her, så personen kan se vi har været på alle kontorerne. Ved denne post skal vi bare af med 10 BOB – ca. 8 DKK. Så kan vi kører. Underligt system. Ved grænsen er der mobildækning og vi får en SMS fra Michael at de tager tilbage til Farum i dag. Dejligt for dem. Vi kører et stykke og så holder vi frokost og får maden væk fra sengen. Vi har et papirskort, men det stemmer ikke rigtig med de veje der er i virkeligheden, så en vej der skulle være iflg. kortet og som vi skulle kører ad, finder vi aldrig, så vi må køre af de store veje. Vejen mellem La Paz og Oruro var der vejarbejde på da vi var her i april / maj sidste år. Det er der stadig, så vi kører en masse omkørsler. Vi har heldigvis vores tank fra sidst lidt syd for Oruro, hvor vi kunne bo. Det kan vi stadig, dog vil han ikke sælge diesel til os, men fortæller at 2 km / min. tilbage er en privat, som vil gøre det. KM 387
Gallery Parque National Lauca