Torsdag den 17. april 2014 udenfor Parque National Tolhuaca, Chile
Vejret er så flot at vi går turen, selv om temperaturen er omkring 0. Det er en meget flot tur på ca.6 km.
Turen op til Laguna Verde er næsten kun opad og derfor anstrengende, men det er nemmere at gå ned. Her er det godt at have sine gåstave. Vi havde regnet med at være de eneste på turen, men vi møder 3 andre par, det ene med et barn på 5-6 år. Godt gået. Efter dette tager vi længere over mod Argentina. Vi skal til Reserva National Malalcahuello – Nalcas. Vi tager dog til en campingplads på vejen. Iflg.
Lonely Planet er det et svejtsisk par der har den. Da vi kommer, er det et par, hvor den ene er svejtser og den anden franskmand. De har kun haft det i 3 år. Det er rimeligt dyrt at bo her 160 DKK, men det er meget flot og der er også internet i huset. KM 66
Fredag den 18. april 2014 Tæt på Malalcahuello, Chile
Internettet virker også i bilen, så Erik får up loadet en masse billeder. Vi får også snakket med franskmændene i den hvide MAN Unimog. Vi har set dem en del gange, men snakket meget lidt. Om eftermiddagen går vi en tur Hans og Grethe, ud forbi heksens hus og rundt. Det er en god tur, hvor man enten går op eller ned, sjældent ligeud.
Gallery Park National Tolhuaca