Mandag den 17. december 2012 El Coco, Nicaragua
Vi taler med Lone og Mormor via Skype i 1 ½ time, før det går videre til grænsen. Vi skal først ud af Nicaragua. Det er lidt bøvlet, men igen har David sendt os en mail om information om grænseovergangen. Da vi står i køen til migrationen står vi pludselig foran 2 danskere med rygsæk. Vi får en snak i køen. Vi render rundt nogle gange, men vi får løst alle problemerne. Så er det ind i Costa Rica. Her skal vi også først til migrationen og så bilen. Bilen er lidt bøvlet, for der er ca. 300 meter mellem papirtolden og EDB tolden. Desuden skal vi også tegne bilforsikring, så vi får gået denne tur nogle gange. Der er fyldt op med lastbiler alle vegne, så det er svært at få overblik over grænsen. Ca. 2.30 er vi færdige og på vej ud. Gudskelov har vi fundet en plads ikke langt fra grænsen, og vejen dertil er fint mærket op. Det er en finca med værelser og plads hvor vi kan holde. Det er folk fra Schweiz der har det og næsten alle der bor her kan tysk.
Vi mødte et tysk ægtepar ved grænsen i et folkevognsrugbrød, og de bor her også. Der er fællesspisning om aftenen for 12 US$ pr. næse. Det melder vi os til og får først rå tun, utroligt lækkert. Tunen er fanget for 2-3 timer siden i Stillehavet. Efter dette er der fisk med grønsager og kartofler. Der er juice til maden og derefter kaffe og hjemmebag. KM 77
Tirsdag den 18. december 2012 Sonzapote, Costa Rica
Det regner her til morgen, det er lang tid siden vi sidst har fået regn, men vi er også i regnskoven. Vi tager længere ned i Costa Rica. Vi skal have hævet nogle penge og have handlet. Det kan vi gøre i Liberia. De er ikke så meget værd pengene her. 1 Colon er lidt over 1 øre værd, så det er mange penge vi skal hæve. Supermarkedet vi er inde i har et stort udvalg af mange ting. Desværre er deres grønsager ikke så pæne, men vi finder nok på noget. Så er det videre mod Stillehavet. Nogle af vores venner har bekendte hernede og dem vil vi besøge.
De bor i Villareal, tæt på Tamarindo et meget turistet sted. Efter nogle forsøg finder vi det, men det ser lukket ud og er til salg. Stedet er meget velholdt, men vi kan ikke åbne porten. Erik kravler over og går rundt. Helt oppe er det hus de bor i og her er de også. De har et hus med 2 lejligheder, som de lejer ud, samt 4 cabinas. Det er p.t. kun den ene lejlighed og 1 cabinas der er lejet ud. Der er også en lækker swimmingpool.
Vi får lov til at holde her og vi får strøm. Vi tager en tur i poolen og kl. 5 er vi inviteret til en drink hos dem. Vi får en ordentlig snak med dem på engelsk, tysk og spansk. De har i de sidste 3-4 år prøvet at sælge det hele, men det er ikke lykkedes for dem. Tiderne er ugunstige. De er ældre mennesker. Lorenzo er 73 år og der er alt for meget at holde. De vil gerne hjem til Europa, gerne Spanien, hvor Helgas tvillingsøster bor.
Vi må håbe de får det solgt og kan komme videre med deres liv. En rigtig god eftermiddag havde vi sammen. KM 147
Onsdag den 19. december 2012 Villareal, Costa Rica
Vi er oppe og sige farvel til Helga og Lorenzo inden vi tager videre sydpå. Hun ville ikke have penge fra os. En fin overnatning. Vi har fået at vide flere steder fra, at ved stranden Junquillal kan man bo på stranden ved den sidste restaurant. Vi har også hørt at Costa Ricas veje er meget dårlige, men vi har ikke set det endnu. Det gør vi i dag, for vi skal ud på grusveje. Det er ren vaskebræt vi kører på. Gudskelov skal vi ikke så langt. Vi finder stranden med en park ved siden af.
Her kan vi godt bo. En mand der ligner en parkeringsvagt kommer hen til os. Erik spørger om vi kan holde her i nat. Sagtens, det koster 2 US$. Vi siger OK og betaler ham. Erik spørger om vi kan holde i parken i steden for. Sagtens. Det gør vi, og så går vi en tur på stranden. Da vi kommer tilbage står en ung pige og siger vi ikke må holde der. Erik siger at vi spurgte ham der står ved siden af hende og han sagde ja, men at det kostede 2 US$. Hun siger at han ikke har noget med parken at gøre, han er kommet for nogle dage siden og slået sig ned her. Han har brugt pengene og det er jo ærgerligt. Hun fortæller at det er gratis at holde på parkeringspladser her i Costa Rica, vi viste det ikke. Hun viser os en anden campingplads hvor vi kan bo. Det koster 10US$, men så får vi også strøm. Der er også bad og toilet, samt internet, dog er det ikke særlig godt.
Her bliver vi. Her er også et par fra Sydafrika i en Landrover. De er på vej mod USA. Vi får en snak med dem. De har tidligere taget turen fra Sydafrika til Norge og har derfor været i Danmark. Vi klipper hinanden og får bagt brød. KM 34
Torsdag den 20. december 2012 Junquillal, Costa Rica
Dem fra Sydafrika tager af sted her til morgen. Vi får lige udvekslet visitkort. Vi tager også længere ned af kysten. Michael har anbefalet et sted helt nede, men med de veje de har her, vil det tage flere dage derned. Det må vi droppe desværre. Vi er ca. 3 ½ timer om at køre ca. 60 km. Det går ikke stærkt. Udlejningsbiler og de lokale kører noget stærkere. Vi kommer også over nogle floder, hvor vi skal ned i floden. Der er ikke så meget vand i floden, så det er OK. Vi har udset os et hotel en af de andre har været på, men da vi ser det er parkeringspladsen ikke særlig spændende, så vi kører igen.
Efter et par forsøg finder vi en parkeringsplads i skyggen lige ud til Stillehavet. Flot sted her bliver vi. Vi får badet i Stillehavet og går en god tur på stranden. Sandet er ikke helt hvidt men derhenad. KM 59
Fredag den 21. december 2012 Playa Garza, Costa Rica
Vi har sovet godt i nat, og det er dejligt at stå op til en udsigt ud over havet. I dag kører vi til National Park Barra Honda, men vi skal lige have handlet og have diesel på. Det kan vi få i Nicoya.
I National parken er der mange grotter, men de er svære at komme ned i, så vi vil bare overnatte på parkeringspladsen. Vi spørger og det kan vi godt, det er gratis. Hvis vi vil gå en tur i National Parken koster det 10 US$ per person, ret dyrt. Vi går en tur udenfor parken. Da vi kommer til parkeringspladsen holder en fransk bil, der har været mange steder.
Vi får en ordentlig snak med dem, da de kommer tilbage til bilen. De er på vej op og har rejst 3 ½ år, startende i Europa, herunder Danmark, Tyrkiet, Iran, Pakistan og Indien. Herfra sejlede de til Malaysia og tog Thailand, Cambodja, Laos og i Vietnam tog de på cykel i 2 måneder. De måtte ikke kører i egen bil, sagde de. Herfra tog de til Singapore og sendte bilen til Australien. Fra Australien sendte de bilen til Chile og efter at have kørt Sydamerika er de nu i Central Amerika. De overnatter næsten aldrig på campingpladser, helst fricamping.
Vi får en masse oplysninger bl.a. alle deres overnatninger og alt vedr. shipping til Australien og Panama/Colombia. En rigtig god snak. Her i National Parken er der en del frivillige unge mennesker, og da vi bruger deres rygebord at sidde ved, spørger de os hvor vi kommer fra. Da vi siger Danmark viser det sig, at to af pigerne er fra Danmark. Sjovt at mødes sådan et sted. I morgen tager de danske piger ud til havet for at holde jul. Her er en del brøleaber og vi både ser og hører dem. Især her til morgen er de tæt på os. KM 72
Gallery Nicoya
