New Mexico og Arizona

Fredag den 18. maj 2012  Carlsbad, New Mexico
I dag skal vi ind og se grotterne. Vi så dem i december 2010, desværre slettede jeg billederne. Først skal vi lige maile vedr. forsikring i Mexico. Vores normale forsikringsmand svarer ikke. Vi spørger også de shippingfirmaer vi har fået, om vi kan sende bilen fra Sydamerika til Australien.

Det er nogle flotte grotter og vi bruger næsten 3 timer dernede. Nede midt idet store rum i grotten er der en vejre, som er blevet sat op for nogle år siden. Vi forstod ikke helt hvordan de fik snoren hængt op, men det var noget med en ballon. Helt deroppe er også nogle flotte grotter, men det er for svært at komme ind i dem. En grotteklatre har 3 vigtige regler. 1. Altid være mindst 3 personer. Sker der noget skal 1 kunne blive hos den tilskadekomne mens den anden henter hjælp. 2. Altid have mindst 3 forskellige lyskilder med. 3. Altid fortælle mindst 3 forskellige personer hvor man er og hvornår man forventer at komme tilbage. Godt vi havde taget trøjer med derned i grotten, for til sidst blev det koldt. Kl. 7.30 er der et rangermøde før flere 100.000 flagermus flyver ud ad grotten. Vi har et par timer her vi bare skal have slået ihjel. Visitorcentret er lukket,  men vi kan sidde i skyggen af bilen og slappe af. Der er mange der ikke har den rigtige tid, så de kommer 1 time for tidligt. Der må ikke tages billeder eller video når flagermusene begynder at flyve. Først fortæller rangeren den del om denne flagermus. Den er fra Mexico/Brasilien. Grotten her er et sted hvor de får deres unge. De får en unge og de bliver ”opbevaret” i børnehave, mens moderen henter føde. På en kvadratfod kan der være ca. 300, svarende til ca. 3000 pr. m2. Moderen kan kende sin unge på lyden og lugten. Utroligt når de sidder så tæt. Ca. 10% af disse unger falder ned og lander i guanoen/lorten nedenunder og er ikke i stand til selv at komme op, og moderen kan heller ikke hjælpe. Ungerne fødes i slut juni / begyndelsen af juli og efter 5 uger er de flyvefærdige. I midt august vil der være virkelig mange. De kan blive optil 30 år, men mange dør inden de bliver 10 år. Den voksne flagermus’s kropstørrelse er ca. 1 tommefinger og det totale vingefang ca. 30 cm. De kan flyve højt oppe, man har set dem oppe i 3.000 meter og de kan flyve med en hastighed af knap 100 km i timen. Der er noget sygdom iblandt flagermus. Vi forstod det ikke rigtigt, men de bliver helt hvide omkring munden og så dør de. En ung fyr havde taget billeder af en masse flagermus i en grotte. Da nogle eksperter ser disse billeder, kan de se at flagermusene er døde. Man skal bruge energi for at åbne ”hånden” ikke for at holde den lukket. Man ved ikke hvad sygdommen skyldes og hvordan den spredes, men indtil nu er det kun de ”stationære” flagermus der får den. Det var derfor at visitorcentret spurgte, da vi kom, om vi har været i andre grotter indenfor de sidste 7 år. Vi forstod det bare ikke på det tidspunkt. Man har sat en mikrofon ned i grotten og ind imellem kan vi høre nogle specielle klik. Efter et stykke tid kan vi høre mange klik og mikrofonen slukkes. Et øjeblik efter kommer de første flagermus ud og så lidt flere og lidt flere og til sidst er der bare en lind strøm af flagermus. Meget flot at se. De bliver bare ved og ved. Ved 8.30 tiden tager vi tilbage til campingpladsen, selvom der stadig kommer flagermus ud af grotten. Ikke så mange. En utrolig oplevelse. KM 90

Lørdag den 19. maj 2012  Carlsbad, New Mexico
I dag skal vi videre op i bjergene. Der er et skiområde vi skal køre igennem. På vej derop er det meget ala ørken vi kører igennem, men højere oppe bliver det et flot landskab. I bjergene er der National Forest område og her finder vi en kanon friovernatning lige i solen, men da temperaturen er 17 grader er det ikke slemt.

Vi kommer fra 38 grader i Carlsbad. Der kører nogle få biler her, men alle hilser venligt. Der kommer også en med campingvogn, han ville nok godt have haft vores plads. KM 232

Søndag den 20. maj 2012  Lincoln national forest, New Mexico
Det er vores 40 års bryllupsdag i dag. Vi dækker fint op med blomster på bordet. De gror lige ved siden af os. Vi tager også et billede, som vi vil sende til ungerne.

Nedturen er en flot tur og der er nogle flotte udsigtspunkter. Bl.a. er der White Sands National Monument nede og vi tager lige forbi inden det går videre vestpå. Det er meget fint stenstøv fra gypsum, som for millioner af år siden kom fra havbunden. Det er helt hvidt og man går ikke så dybt ned i det, som i vores sand derhjemme. Vi går nogle små ture, sandet er så hvidt at man får helt ondt i øjnene. Vi ser kun et enkelt firben, men masser af spor fra andre dyr. Klitterne er ikke helt så høje, de højeste er 20 meter, men de er meget bevægelige. Nogle af dem kan flytte sig optil 6 meter om året. Vi ser en film om parken inden vi tager ind i parken. En del af vejen er ikke asfalteret, og her ser vejen ud som is. Helt inde er der nogle klitter, hvor man kan gå op og glide ned på plastickælke. Der er mange der godt kan lide det, men det er hårdt arbejde. En god oplevelse. I dette områder afprøver de også missiler. Når det sker er vej 70 lukket og nogle gange også vejen ind i White Sands National Monument. På vejen kører vi også over Rio Grande floden. Den er meget bred her, men der er ikke en dråbe vand i den. KM 259