Søndag den 21. april 2013 Copacabana, Bolivia
Vejen ind til La Paz går forbi et kæmpe stort søndagsmarked med rigtig mange mennesker og biler. GPS’en tager os også ind gennem byen og vi har enkelte fejlkørsler, men vi kommer ud til Hotel Oberland, hvor vi kan campere.
Der er 5 campere da vi kommer, men vi finder en god plads. Inden aften er der i alt 8 campere, det største antal vi har været siden USA. Der er 4 campere fra Frankrig, 1 Holland, 1 England, 1 New Zealand og os. Det er kun hollænderne og os der er ældre, resten er unge mennesker, bl.a. 2 franske familier med hver 2 børn.
Der er et fransk par i en 2CV varevogn, ikke megen plads. De har været på næsten samme tur som os, bare ikke i så lang tid. Der er også et andet fransk par i en form for kampvogn med 6 x 6. Vi taler med ham og de bliver i Sydamerika. Bilen kører alt for langsom til at køre de andre steder. Der kom også en dansker forbi, Henning. Han er på motorcykel og har været i Afrika sammen med det engelske par. Vi taler kort med ham. En eftermiddag med megen snak. Dejligt. KM 165
Mandag den 22. april 2013 La Paz, Bolivia
Vi tager ind og ser La Paz i dag. Vi tager den lokale microbus (bemo). Det tager ca. 1 time at komme derind, men så har vi også set en god del af byen.
Vi går rundt og får købt de gaver vi skal have med hjem til børnebørnene, så er det overstået. Vi er inde et sted og få lidt frokost, stedet mindede meget om et museum med mange ting fra bl.a. kolonitiden. Vi fik lama og det var rigtig godt igen. Erik tog et billede ud af vinduet af alle de elledninger.
Hvordan kan man være sikker på at man betaler det rigtige for strømmen. Vi tager bussen hjem igen, denne gang var det en minibus, de små skolebusser i USA. Der var så meget ratslør at han havde svært ved at styre den. Det er underligt, men i de små microbusser, normalt Toyota High S er der en chauffør og en billetmand, som samtidig kapre kunder. I minibussen er der kun chaufføren til det hele.
Tirsdag den 23. april 2013 La Paz, Bolivia
I dag er det hjemmeside. Vi taler med Michael og ser Filippa kravle rundt. Hun er en glad pige. Der kommer to nye camper til pladsen i dag.
Det ene er et par fra USA med en lille pige på 6 mdr. Hun er bare så sød. De har også en hund med. Vi så deres bil i Copacabana. Det andet par er et tysk/schweisisk par som bor i Chile. Henning kom forbi ved 10-tiden for at få GPS-kortene. Henning havde i dag været ude for at køre på dødens vej, der går mellem La Cumbre og Coroico, nord for La Paz. Den er 64 km lang.
Han kunne desværre ikke køre på den, fordi den var lukket, da de skulle sprænge dynamit af. Den hedder dødens vej, fordi ca. 26 biler forsvinder fra den om året. Det er en smal vej, ca. 3 meter bred, med skrænter som falder 600 meter lige ned. Næsten ingen autoværn. Der er nu lavet en bedre vej, så i dag er det normalt kun cykler, motorcykler og mindre biler der kører der nu, fordi de synes det er skægt.
Der er også cyklister der forsvinder på denne måde. Dem i 2CV’en har kørt denne tur. Den værste ulykke der er sket på denne vej, var i 1983 hvor en lastbil med ca. 100 mennesker på ladet kørte ud over skrænten og alle døde. Den værste ulykke i Bolivia.
Onsdag den 24. april 2013 La Paz, Bolivia
Vi skal længere sydpå i dag, vi skal dog lige handle og have diesel på før vi går sydover. Vi handler i et stort supermarked inde i byen, så vi må rundt om det for at finde en parkeringsplads. Der er godt nok et parkeringshus, men ikke til os. Det er første gang vi ser en parkeringsvagt med de store klodser, som spændes på hjullene, hvis man holder ulovligt. Vi spørger ham lige om vi holder OK, det gør vi. Det er et supermarked, som har det hele dog ikke vin i papkarton. Vi skal samme vej ud af byen, som vi kom ind. Det kan nok ikke være anderledes, når byen ligger i et hul. Da vi er kommet et godt stykke udenfor byen begynder vi at lede efter diesel. Her i Bolivia ydes der tilskud til benzin og diesel, derfor skal udlændinge betale 3 gange så meget. Det der bliver opkrævet mere skal betales tilbage til staten. Det er papirarbejde og det gider de ikke, så de fleste steder får vi bare at vide at de ikke kan sælge til os. Også de statsejede tankstationer siger det. Endelig finder vi en statsejet som godt vil, der er heller ikke andre på tanken. Vi skal dog betale fuld turistpris ca. 7,60 DKK mod bolivisk pris 2,50 DKK.
Erik mente ikke det var tidspunktet at prutte om prisen. Vi fortsætter mod Oruro. De er ved at udvide vejen til 2 spor i hver retning, så der er vejarbejde og omkørsel hele vejen. På et tidspunkt overser Erik et skilt med 35 Km i timen, han følger efter en argentinsk varevogn. Lidt længere henne bliver begge biler stoppet af politiet. Erik har kørt for stærkt, han har kørt mellem 70 og 80 km. Politiet viser os at iflg. loven skal vi betale 200 Bolivian i bøde ca. 160 DKK. Erik viser ham pungen og siger vi kun har 60 Bolivian. Der er meget snak frem og tilbage, men slutresultatet bliver, at han må nøjes med de 60 Bolivian. Efter dette overholder Erik alle skiltene. Det var kun udlændinge de stoppede, men det kan man ikke bruge til noget. Vi har set at andre har boet på en tankstation udenfor Oruro, så det er den vi kører efter. Kl. er over 6 før vi er der og det er begyndt at blive mørkt. Vi kan godt bo der, dejligt. KM 256
Torsdag den 25. april 2013 Oruro, Bolivia
I dag er en ren køredag. Vi får dog lige diesel og benzin til generatoren. Diesel får vi til 7 Bolivian, turistpris 9,53 Bolivian. Der er ikke meget trafik på denne strækning. De første 100 km er langs saltsøen, tror vi, Lago Poopo. Derefter kører vi ind mellem bjergene de næste 200 km. Her er der masser af lamaer og vejen er fin. Det er en meget flot tur. Vi kommer op i ca. 4.500 meter og ned igen i 3.400 meter. Vi spiser frokost ved en sø med flamingoer.
På vejen ser vi flere steder, at biler er kørt ud over kanten og ligger noget længere nede. De er fuldstændig rippet for alt, kun skelettet af bilen er tilbage. Vi skal til en kratersø tæt ved byen Tarapaya. Da vi skal de sidste 1,5 km, er det på en meget dårlig grusvej. På et tidspunkt skal vi op ad nogle store huller og bilen gynger og hopper så meget, at køleskabet falder ud. Erik stopper hurtigt bilen og får sat det på plads igen. Heldigvis er der ikke sket noget med det.
Det kører stadig fint. Vi må se at få det skruet fast. I det nye køleskab er der ikke sådanne huller, så det må være noget HRZ har lavet. Desværre har vi ikke nogle skruer som er lange nok til at gå igennem køleskabet og ind i væggen. Det må vi have købt. Kratersøen er meget lækker. Den er ca. 30 grader og rimelig stor. På det dybeste er den 22 meter. Vi får en dejlig tur i poolen, selvom luften kun er ca. 15 grader. KM 285
Fredag den 26. april 2013 Tarapaya, Bolivia
Det er omkring frysepunktet da vi står op, tager badetøj på og hopper i poolen. Koldt indtil man er i, så er det dejligt. Så snart solen kommer op over bjergene bliver det varmere, og vi kan sidde ude og spise morgenmad.
Gallery La Pas og Oruro
