Tirsdag den 26.maj 2015 Georgetown, Guyana
Det er nationaldag i dag. Landet har været selvstændigt i 49 år. Vi skal til Keituer Falls i dag, men det regner, så vi må se om de flyver.
Vi skal være der 11.30 og skal flyve kl. 13. Lang tid vi skal være der før. De vil flyve i dag, så vi booker ind. Så sidder vi bare og venter. Vi ser præsidenten og andre tale i forbindelse med deres uafhængighed. Præsidenten er sort og i noget tøj ala Mao. Ser lidt specielt ud, da hæren m.m.er i deres gallauniformer. Jeg har taget en bog med, for at bruge ventetiden fornuftigt. Lidt i 1 kommer 6 mere, så kan vi komme afsted. Det regner ikke så meget mere.
Det er et lille propelfly med plads til 9 passagerer + piloten. Det er en OK tur derud. Nogle steder kan vi intet se på grund af skyerne. Vi ser vandfaldet, som falder 241 meter lige ned, fra flyveren. Først den ene side af flyveren, så den anden. Rigtig flot. Vi lander på en høj og går så ca. 2 timer rundt til diverse udsigtspunkter. Vi kommer helt tæt på hvor den løber ned. Meget specielt.
Da det er regntid er der rigtig meget vand i. Det lyder ikke så voldsomt, som nogle af de andre vandfald vi ellers har set, men flot er det. Da vi er helt ude, hvor vandfaldet løber ned, ser vi en meget lille slange, som guiden fortæller er den meget giftig. Vi ser desværre ikke den lille gyldne frø, som lever i et bassin i en speciel plante. Da vi står helt oppe vedvandfaldet bliver det et kraftigt regnvejr, så det er på med regnfrakken og i ly ved nogle gæstehytter.
Vi er her i 10-15 minutter, så er regnen ikke så kraftig og vi kan gå tilbage til flyet. På flyturen hjem, på ca. 1 time, ser vi ikke meget. I ca. 30 minutter flyver vi i tæt tåge, men vi lander uden problemer. En rigtig god tur. KM 15
Gallery Keituer Falls
Dette indlæg blev udgivet i
Syd Amerika 2015. Bogmærk
permalinket.