Mandag den 27. april 2015 Kourou, Fransk Guyana
Det er tidligt op i dag. Vi skal gerne på en bådtur til Iles du Salut, nogle fangeøer, som blev brugt fra 1852 til 1947.
Filmen Papillon handler bl.a. om disse øer. Vi har ikke bestilt plads, men stiller bare op i køen og kommer med som de sidste. Vejret er fint. Vi skal med en katamaran derud. Der er modvind hele vejen, så nogle steder kommer der gode bølger ind over nettene i katamaranen. Her sidder 3 knægte og de synes det er sjovt at blive våd. Ude på den største ø er der en del bygninger fra dengang, meget lidt velholdte og ingen information.
Der er et hotel og restaurant på øen, samt noget militær. De bygninger, som hørte til fængslet har bare fået lov at ligge og forfalde, og det går hurtigt i denne regn / sol. Der er nogle få plancher i en bygning, med lidt på engelsk. Man kan gå en tur rundt på øen. Her kommer man igennem en del regnskov, hvor der er 2 forskellige slags aber og en sjov gnaver. Den har høje smalle ben og når den spiser bruger den forbenene til at holde på maden, som et egern. Sjovt at se. Nogle af de andre gæster madede aberne, så de hoppede op på skulderen af dem.
En uskik. Især var der nogle ret store aber, og de kan blive aggressive, hvis der kommer mennesker, som ikke giver dem mad. Efter denne ø tager vi tilbage til båden, som sejlede til en af de andre øer St. Joseph og vi spiste vores medbragte mad på båden. Derefter kunne man bade fra båden eller tage ind på land og gå rundt på denne ø også. Farvandet øerne ligger i er barsk med masser af turbulente
bølger m.m. Der er en ”borg” oppe på en høj, der går vi op og så en tur rundt på øen. Her er kun de sjove gnavere ingen aber. På vejen tilbage fra øerne bliver sejlene hejst, så vi har sejl på, på vejen hjem. Det er mere roligt hjem, for vi har medvind. En fin dag.
Gallery Iles Du Salut, Papillon
Dette indlæg blev udgivet i
Syd Amerika 2015. Bogmærk
permalinket.