Fredag den 22. maj 2015 Nieuw Nickerie, Surinam
Det er tidligt op, for jeg har læst et eller andet sted, at færgen sejler kl. 11. Der er ca. 88 km fra hvor vi bor til færgelejet, og det kan være dårlig vej. Det er fin vej næsten hele vejen, så der er ingen problemer. Da vi kommer til færgelejet er der ikke meget aktivitet. Først ret sent får vi at vide, at færgen sejler kl. 13. Det giver ventetid i havnen og fortæller os hvorfor der ikke er andre der skal over. Vi får færgebillet til ca. 400 DKK, mindre end det svejserne betalte, men de har nok fået en retur. Det koster ikke meget mere. Vi bliver også registreret ud af Surinam, og på den anden side af floden kommer vi ind i Guyana. De har en billig vin i Taxfree på havnen, så vi køber 2 flasker. Vi kan få problemer på den anden side, hvis vi køber mere. Ved 11-tiden kommer færgen over fra Guyana og der er en del med. Der kommer også flere, som skal samme vej som os. Vi går ind i bilen og får noget frokost. Så kommer der mennesker til bilen – toldere, politi, militær. Alle vil se bilen indvendigt, og det får de lov til. Erik fortæller vi skal videre til Brasilien, og så er der en der fortæller at vores fordæk ikke er gode nok, vejen er meget dårlig ned gennem Guiana. Erik kan miste styringen med de dæk. Vi bliver nød til at skifte dem i Georgetown. Kl. 12.30 kører vi ombord og vi sejler kort tid efter. Vi får udleveret nogle sedler, hvor vi bl.a. skal skrive ned hvad vi har med der koster over 1.000 GYR – ca. 32 DKK. Det kan vi ikke, det er vores hjem nu. De vil også vide om vi har frugt, kød, landbrugsprodukter, grønsager m.m. Det har vi og Erik gemmer vores kød og æg i sengen. Så må vi se hvordan det går. I havnen bliver vi registreret ind i Guyana. Så skal vi bare have bilpapirerne. Vi afleverer sedlen med at vi har madvarer med. Hun ser at Erik ikke har skrevet under og det gør han så. Vi skal købe blanketten til den midlertidige bilregistrering – ca. 6 DKK. Den køber vi hos en meget sur dame. Vi udfylder den så godt vi kan og går hen til politiet / customs. Her finder vi ud af at den ikke bliver lavet med gennemslag. Vi skal skrive det hele 2 gange. Desuden skal vi skrive policenr. på vores forsikring, hvor vi skal bo og Eriks pasnr. Og kørekortnr. Da vi endelig er færdige, skal vi ind til customs damen. Hun sidder så og kigger det hele igennem og finder ud af, at vores internationale kørekort ikke nævner, at det gælder i Guyana. Heller ikke Brasilien. Vi siger at vi aldrig har kigget nærmere på disse papirer. Vi får det bare udleveret på kommunen og forventer det er i orden. Hun siger at vi kan løse problemet ved at Erik får et midlertidigt kørekort her i Guyana. Det kan vi få lavet hos politiet. De vil vise hvor det er. Efter dette skal hun se bilen. Erik henter den og jeg åbner sidedøren. Hun kigger kort ind i bilen, går ikke ind i bilen, og siger at der er OK. Vi kan kører udenfor havnen og vente på dem, så vil de kører foran os ind til politiet. Det var en meget hurtig gennemgang af selve bilen og vi fik ikke taget noget eller skulle vise hvad vi havde med af madvarer. Dejligt. Det er utroligt mange, som er ansat til at tage imod de få passagerer / biler der kommer. I dag var der over dobbelt så mange ansatte, som passagerne. Vi kører efter dem ind til byen. På et tidspunkt siger chaufføren, at de er nød til at køre tilbage igen, for de har glemt noget. Vi skal bare kører ind til siden og vente. Det gør vi, og i ventetiden tager vi kødet / æggene ud af sengen og ind i køleskabet igen. Dejligt at vi ikke mistede det. Vi kører derefter ind til politiet efter dem. Han kører stærkt og overhaler mange. Vi prøvet at følge med, men har svært ved at komme forbi en lastbil. Vejene er meget smalle og der er mennesker / cykler / motorcykler / dyr på vejen. Alt det skal man tage højde for. Det virker som en lang by. De finder ud af at vi er sakket bagud og venter på os. Vi finder politistationen og en fra den anden bil går med os ind. Hun siger til personalet, at vi skal have et midlertidigt kørekort, og nu skal vi bare vente. Vi sætter os og venter. På et tidspunkt skal vi udfylde nogle papirer og afleverer Eriks kørekort. Efter en rum tid får vi udleveret en seddel som kørekort for Guyana og Eriks rigtige kørekort. Nu kan vi kører videre. Klokken er ca. 14.30 Guyana tid. Da vi kom over fik vi en time. Vi skal gerne til Georgetown i dag, men det kan knibe med tiden. Vi kører til New Amsterdam og får hævet penge, så vi kan købe diesel. Vi kan hæve i Scotiabank. Her står at vi kan hæve 40.000 GYD. Det kan man bare ikke af en gang. Vi kan hæve 30.000 GYD på en gang. Vi får hjælp af en dame ved ATM-en. Det er ca. 1.000 DKK ikke meget, men vi må nøjes med det. Vi får diesel på og så er det mod Georgetown. Det sidste stykke vej kører vi på meget smalle veje, og vi kommer til Expo centret, hvor vi skal bo, lige inden de lukker. Vi spørger i vagten om vi kan bo her, men de fortæller, at vi skal kører over ved det hvide hus og her kan vi spørge. Det er blevet mørkt nu og vi har svært ved at se hvilket hus hun mener. Så kommer hun gående og vi går hen til hende.
Lørdag den 23. maj 2015 Georgetown, Guyana
Det har regnet en del af natten og da vi har air-con på er det svært at komme ud af sengen. Vi kan sidde under halvtag og få vores morgenmad og skrive dagbogen. Toilettet har vi ikke fundet endnu, så vi må bruge vores eget. Vi går over i turistinformationen, da vi kan se at der er mennesker.
Søndag den 24. maj 2015 Georgetown, Guyana
Vi tager en tur ind til byen, vi vil gerne finde dækfirmaet. Vi tager en taxa ind til centrum. Der er ikke meget storby / hovedstad over byen.
Mandag den 25. maj 2015 Georgetown, Guyana
Vi skal ind og have dæk på i dag, håber vi. Der er noget mere trafik i byen i dag end i går, søndag. Vi finder forretningen og efter noget søgning finder han 2 Nexen dæk med godt mønster i vores størrelse. Pris 88.000 GYD. Desværre tager de ikke Visa-kort så vi må ud og finde en Scotia bank. Vi får fat i pengene, tilbage igen og så bliver dækkene skiftet. Vores reservehjul er ikke så godt, det mister lidt luft, så det bliver udskiftet med et af fordækkene. Bilen kan ikke komme ind på værkstedet, så han må skifte dækkene ude på vejen, men det er han nok vant til. Vi får dækkene på, får betalt og så er det videre. Vi tager ud i lufthavnen. Her får vi købt billetter til i morgen til vandfaldet, 145 US$ pr. person. Ellers er det bare tilbage. Vi får lige købt noget øl og sodavand. Hjemme igen får vi grillet kyllingen. Det er lang tid siden. Der er nogle knægte her i området og i dag er de meget nærgående. De stiller sig bare op og glor på os. ”Campingfar” må smide dem væk et par gange, før de forsvinder helt. En noget kedelig oplevelse. En lidt sjovere oplevelse var, at vi havde et tik tak firben inde i bilen. Den kravlede rundt ved mit vindue oppe. Desværre var Erik nød til at slå den ihjel. Han kunne ikke bare flytte den. De gør ingenting tager bare insekter. Ernst og Susanne havde også en inde, da de var her. De havde den nogle dage. KM 33
Her tager vi til Keituer Falls en dag
Onsdag den 27. maj 2015 Georgetown, Guyana
Vi skal til byen i dag. Først går vi ned til Survival supermarked, her kan vi købe færgebillet, som vi skal bruge på vejen mellem Linden og Lethem. Det sker oppe på 1. sal hvor Western Union er. Der er noget kø og hver ekspedition tager lang tid. Endelig er det vores tur og vi får at vide, at det koster 7.000 GYD ca. 210 DKK. Ikke så galt, nogle fortalte os at det kostede næsten 1.000 DKK. En positiv ting.
Gallery Georgetown