Mandag den 12. juli 2010 Whitehorse
Der er også internet her, men det er meget dårligt. Vi taler lige kort med Casper. Familien er samlet hos Mia og Anders fordi Ib er hjemme. Mia og Anders skal have det 3. barn til januar. Det bliver spændende. Lone taler vi også med.
En ny læge, som er dansker men arbejder i Florida, skal lige vurdere hendes billeder med hensyn tiil at blive opereret for discosen i nakken. Hun har fået at vide at et enkelt hårdt slag kan rive nerverne i nakken over og hun kan risikere at blive lam. Ikke gode uddsigter. Vi får handlet og får diesel på og så er det bare mod Dawson City. Vi finder en fricamping før Minto. En fin plads. KM 277
Tirsdag den 13. juli 2010 Ved Minto
Nu skal vi til Dawson Cityi dag. Vejret er ikke det bedste, det regner ind imellem. Vi ser ingen dyr, men der er ikke mange biler på vejene. Vi når Dawson City efter frokost. Det er en gl. guldgraver by. Det kan man sagtens se,
det minder meget om kulisserne til en cowboyfilm. Vi skal lige have handlet det sidste, det er ikke meget, men vand er meget dyrt, 6$ for 4 liter. Vi går ind i turisten for Demster Highway og hun er virkelig flink. Hun fortæller også om en tur til Tuktoyaktuk, ved det arktiske hav, hvor man kan sejle op og flyve hjem, eller flyve begge veje. Vi falder begge for den med at sejle op og flyve hjem. Turen koster ca. 1000$ for 2. Mange penge, men også en speciel oplevelse. Vi kører ud på Demster Highway.
Det er en grusvej på 736 km og vi skal samme vej tilbage. Det er begyndt at regne igen. Ikke de bedste betingelser for at køre. Vi campere på Tomstone Mountain Camping til 12$. Denne national park er anbefalet af flere, men det regner så der er ikke meget at se. Ideen var at vi ville trekke næste dag inden vi kører, men nu må vi se. KM 407
Onsdag den 14. juli 2010 Tomstone Mountain
Vejret er ikke godt. Det har regnet det meste af natten og det regner stadig. Ikke det bedste vejr at køre i, men vi må derudaf. Landskabet er meget varieret,
der er tundra ikke langt fra hvor vi har overnattet, men vi ser ingen dyr. Hen på eftermiddagen holder det op med at regne. Der er stadig is på nogle af søerne, underligt at se her midt i juli måned. Vi får tanket midtpå Dempster Highway, eneste tankstation inden Inuvik,
så går det videre til den arktiske polarcirkel. Her bliver det ikke mørkt i hele juli. I et stykke tid har vi ikke følt at det blev mørkt. Når vi går i seng ved 23.30 tiden er det stadig lyst og når vi vågner om natten er det lyst. Det er svært at gå i seng når det er lyst. Vi ser ingen dyr i dag, men det kan skyldes det dårlige vejr og at områderne er så store så de behøver ikke at være i nærheden af vejen. Et sted har der været brand i 1991.
Branden startede sidst i juli og blev først slukket af sne og regn i midt august. Det bredte sig over 40 km langs vejen og lige så langt øjet kunne se ud over bjergene. Et enormt område. De lader bare det hele stå efter branden, så det er svært at få noget til at gro igen. Træerne er meget små måske 1 til 1 ½ meter på de 19 år, ikke meget. Lige efter Arktisk polarcirkel finder vi en fricamping ud til en åben ”mark” med bjerge i baggrunden. Vi kan se meget langt og håber at se dyr i løbet af aftenen. Det gør vi ikke, kun et jordegern ser vi. KM 341
Torsdag den 15. juli 2010 Arktisk polarcirkel
I dag skal vi gerne nå Inuvik. Landskabet ændre sig hele tiden, det er bare flot. Vi skal med 2 færger i dag. Om vinteren kører man bare på isen. Vi ser nogle få caribou (rener), og det er alt hvad vi ser af dyr.
Vi mister en time da vi kører over grænsen til Northwest Teritorie, den får vi igen når vi kører tilbage. De sidste 10-20 km er på en slags asfalt. Det bomber meget mere på disse veje. Vi har valgt at bo inde i byen på den eneste campingplads. Vi finder en god plads til 28$. I aften skal vi høre de sidste afsnit af Eriks mosters bog. Det er spændende hvad det slutter med. En rigtig god ”bog”. KM 329
Fredag 16. juli 2010 Inuvik
I dag skal vi rundt og se byen. Vi skal også have bestilt en tur til Tuktoyaktuk til i morgen. Byen er ikke særlig stor og den minder meget om Grønland, der dog ikke har træer. Vi går på turisten for at finde ud af hvor man kan købe en tur og hvad der ellers er at se. Først vil vi bestille turen til i morgen. Vi skal først sejle ca. 5 timer og bagefter rundtur i Tuktoyaktuk og så hjem med fly. Det er også den vi har fået anbefalet af andre. På brochuren står 499$ + skat pr. person, men vi betaler kun 385$ + skat pr. persom. Rimelig dyrt, men det skulle være det værd.
Vi tager til igloo-kirken hvor der kl. 13.30 er gratis rundvisning. Det er en ”søster” der holder rundvisningen. Kirken er bygget i 1959 af en ”fader” der også var snedker/tømrer. Der var ikke rigtig nogle tegninger og de havde ikke fået tilladelse til at bygge kirken. Det er en rimelig stor kirke som kan rumme 350 mennesker. Den er ikke bygget på pæle som alle andre huse er her, på grund af permafrosten, men der er ligesom støbt en ”skål” i jorden og på ”skålens” kant er træskelettet sat. Træet er hentet ca. 1600 km væk og det blev sejlet op ad Mackenzie river til Inuvik.
Det blev fragtet på pramme. Han var meget interessant at høre på. Kirken ligner en igloo, d.v.s. At den ser også ud som om det er is den er lavet af, disse firkantet isklumper. Det er lavet af træ. Rigtig godt. Der er malet billeder oven over alle vinduer og døre. Det er en kunstner fra byen, som var meget ung da hun malede disse. Hun lever stadig og maler stadig. En rigtig god rundvisning. Der er også Art festival i byen. Det foregår nede i ishockeyhallen. Da vi går derned er vi ikke sikre på at det er rigtigt, for der er ingen mennesker dernede, men det er det.
Det koster 5$ for mig at komme ind. Erik er gratis da han er over 60. Det er en salgsudstilling og hos nogle af kunstnerne kan man komme i workshop, som koster mellem 60-160$ for 1 person. Heldt vildt. Det ser heller ikke ud til at der er nogle i disse workshops. Nogle af tingene er pæne, men det er meget dyrt. Der er bl.a. en isbjørn der står på næsen og en fod. Meget stor og flot. Den koster 15.000$ og er solgt. Der er dans om aftenen, men vi gider ikke. Det ser ikke særligt spændende ud. Vi skal også op i morgen kl. 4.15 for at komme på turen.
Søndag den 18. juli Nær McPherson
den 17 er vi Tuktoyaktuk.
Så er det bare videre igen i dag. Det har regnet en del i nat og her til morgen, så vejene er ikke helt gode. Der er steder, at hvis man kører ind til siden for at passere en bil, er det som at køre i brun sæbe. Men det kører. Turen er flot, men vi ser ingen dyr, desværre. Vi finder en god fricamping ned til en flod. Der er masser af bær ved denne plads, men bjørnen kommer ikke lige forbi, desværre. Det ville have været en kanon oplevelse. KM 384
Mandag den 19. juli 2010 Nær Ogilvie River
Så skal vi lige køre de sidste 200 km af Demster Highway. Vejret er ikke ret godt, men det regner ikke så meget. Sidste gang vi kørte her var det også dårligt. Vi ser desværre ingen dyr, men det er stadig en flot tur.
Nu har vi kørt knap 1500 km på grusvej. Ret godt klaret. I går så vi 2 franskmænd på cykel på vej tilbage fra Inuvik. Vi mødte dem lige før grænsen mellem Northwest Territorie og Yukon. De var på vej op ad bakken, som stiger 300 meter i højden i strid modvind. De gik. Vi stoppede for at høre om der var noget galt. Pigen ville gerne have været med, men vi kan ikke have deres cykler, så de fik noget af vores brød i stedet for. Da vi kom til Inuvik var de på vej tilbage, så det er virkelig en lang vej for dem på cykel. Når de når grænsen har de kørt 272 af de 737 km.
Man skal være et specielt menneske for at gøre dette, men der er en del der gør det. Problemet er at de skal have mad med til hele turen. Der er to steder de kan spise på turen. Af hensyn til at der er bjørne i området skal deres mad gerne være i en metalboks som bjørnen ikke kan åbne. Det samme gælder tandpasta og deodorant. Disse to ting tiltrækker også bjørnene. Ikke nogen sjov tur. Håber der er nogle der kan tage dem med et stykke derudaf. I Dawson City ser vi de tyskere som fik deres bil udleveret i Canada samtidig med os. Desværre er det kun bilen vi ser og ikke dem. Det kunne ellers have været sjovt at tale med dem. Det så ikke ud til at de havde været i Inuvik endnu. Bilen var alt for pæn. Vi skyller bilen, den er virkelig beskidt. Der er store ler klumper der sidder på vangerne og i hjulkasserne. Trin brændet har vi ikke brugt i al den tid vi har kørt på Demster Highway. Det er fuldstændigt dækket af jord og ler. Det pynter på bilen at den bliver skyllet. Fra Dawson City skal vi med en færge over til ”the top of the world highway”, som kører til Alaska. Det er en flot vej hvor vi kører på toppen af ”bjergene” og med bjerge rundt om. Virkelig flot. Vi kører mellem 900-1200 meter oppe. Vejret er stadig lidt dårligt. Det regner ind imellem og vi kører for det meste på grusvej igen. Vi finder en fricamping deroppe. En god plads. Der var et par andre biler der var interesseret i pladsen, men da de så vi holdt der kørte de videre. KM 313
Gallery Dempster Highway og Inuvik
