Torsdag den 28. marts 2013 Cuenca, Ecaudor
Vi tager vasketøjet med da vi går, dog har vi ikke forstået hvor vaskeriet ligger, så vi går i den forkerte retning. Dog får vi afleveret vasketøjet og kan hente det kl. 4. Vi går videre ind til byen. Vi går rundt i byen og ser på den. Der er ikke meget af det vi kan huske.
Der er en kæmpe catedral. Vi var på marked hvor vi bl.a. kunne købe mad, en ting som vi har set andre steder er helstægt gris den kunne man også få her. Vi prøver at smage grisen, den smager godt. Hjemme igen kommer Edith og Jürgen fra Tyskland ved 6-tiden.
Fredag den 29. marts 2013 Cuenca, Ecaudor
I dag er det Good Friday (lang fredag) og for katolikker er det noget specielt. Vi spurgte i går på turisten og fik at vide at det først er kl. 19 der er optog i byen.
Vi går alligevel ind til byen ved 10.30 og her ser vi slutningen af et optog ind til en af kirkerne. Man har taget Jesus på korset, Jomfru Maria og andre Jesusfigurer og stillet dem op på hver sin plade med masser af blomster, og så er det disse figurer man bærer rundt. Forest i positionen går Jesus og slæber et kors. Sammen med ham er nogle romerske soldater. Meget sjovt at se, men meget forskelligt fra Quito. Vi går rundt i byen til de forskellige kirker, men der er bare mange mennesker i kirkerne, intet specielt.
Da det begynder at regne går vi ind et sted og får lidt at spise. Vi får den bedste plads i restauranten. Det er på 1. sal med udsigt udover den store plads med catedralen. Mens vi sidder der og ser ud, ser jeg først Ricki og så hendes far. De kommer op og fortæller at i aften tager de med en af Ricki’s ecaudorianske søstre ud til Paccha og ser optog. Vi er velkommen til at tage med. Det vil vi gerne og vi aftaler at mødes kl. 18.30.
Vi spørger om det er OK at tage Edith og Jürgen med. det er det selvfølgelig. Da vi kommer hjem spørger vi dem, og det vil de gerne. Vi skal så gå fra campingpladsen kl. 17.30. Vi kommer dertil og tager bussen til Paccha. Der er mange mennesker ved kirken og helt nede bagved er der tivoli. Der er ca. ½ time til optoget kl. 20, så vi går bare rundt og ser det forskellige.
Vi er også inde i kirken og for at der kan være så mange mennesker som muligt har man fjernet alle bænkene. Der er også 3 pickup trucks, hor der dels er Jomfru Maria, dels Jesus på korset og til sidst Jesus som død. Det er hovedsagelig børn der er på ladene klædt ud. Mange små børn er udklædt som engle, helt i hvidt tøj og med vinger på. Rigtigt sødt. I denne position deltager alle og mange har tændte lys i hænderne. Størstedelen af de mennesker der er her er indianere. Her tager man også de forskellige statuer ud af kirken og de er med i turen rundt i byen, som tager ca. 2 timer.
Vi går med rundt den 1. time og efter det er der mulighed for at gå væk og gå tilbage til kirken. Før positionen er tilbage sætter vi os ind i busssen og venter. Bussen skal ned af den vej hvor de går, så vi skal vente til alle er tilbage. Godt vi gik ind i god tid, for pludselig vælter det ind med mennesker og bussen er stuvende fyldt, da vi endelig kører.
Vi får sagt farvel til Ricki, Stefan og hendes søster Daisy, og tak fordi vi fik lov at komme med. det har været en meget anderledes oplevelse. Vi tager en taxa hjem sammen med Edith og Jürgen og er hjemme lidt over 11. En utrolig dag.
Lørdag den 30. marts 2013 Cuenca, Ecaudor
Så er det videre i dag. Vi får lige handlet, diesel og benzin, før det går videre sydpå til Vilcabamba, hvor vi var for 5 år siden.
Det er en lang vej derned og vi kører i Andelsbjergene. En flot tur. Ved 5-tiden er vi fremme og det ligner fuldstændig sig selv. Vi bor på parkeringspladsen med strøm og Wifi. KM 260
Søndag den 31. marts 2013 Vilcabamba, Ecuador
Vi går en tur ned i byen. Det er ikke nogen større by og vi kan huske meget af det. Her er ikke så mange indianere mere, som da vi sidst var her,
men der er en del hippier og amerikanere, som bor hernede fast. Turen hjem er noget op ad bakke, men vi går den selvfølgelig. Det koster 1$ at køre i taxa, men det er ikke pengene.
Mandag den 1. april 2013 Vilcabamba, Ecuador
I dag er det rengøring og Erik vil prøve at skille komfuret ad endnu engang. Det hjælper, det bliver godt. Om aftenen spiser vi i restauranten, rigtig god mad til en god pris.
Gallery Cuenca og Vilcabamba