Copper Canyon

Onsdag den 13. juni 2012  Los Mochis, Mexico

I dag skal vi lige finde et vejkort og så er det videre. Vi finder et inde i Officemax, efter en tur i Walmart. Inde i Walmart kørte en ny film på alle fjernsyn. Det var en af de nye far til fire, bare med spansk tale. Sjovt at se. Man kender personerne, men forstår intet. Vi kører ind til en benzintank i udkanten af byen og får diesel på. Som altid bliver jeg inde i bilen og Erik går ud. Der kommer 2 mænd hen og fylder diesel på,  normalt er der kun en. Det bliver 560 Pesos og jeg giver Erik 600 pesos, som han giver den ene. Der er spildt lidt diesel, så det tørrer de op. I mellemtiden ser jeg den ene putte noget i lommen og tage noget op. Da de så endelig kommer til betalingen siger ham, der byttede noget, at det er 50 pesos og ikke 500  pesos han har fået. Jeg siger til Erik, at han har fået 500 pesos, men han har byttet den ud. Erik råber op og prøver at få fat i chefen, og begynder at gå over imod butikken. Så kommer den anden efter ham og siger at de 50 pesos er byttepenge, og han skal bare have 10 pesos igen. Noget af en oplevelse. Vi kører til El Fuerte og her skal bilen stå i 2 dage mens vi er med toget til Copper Canyon. Det er meget varmt der og strømmen er meget ustabil, så air-con’en kører ikke ordetligt. På et tidspunkt er der 48-49 grader i bilen. Alt er meget varmt og det er en urolig nat, for selvom vi åbner de små vinduer er det helt vindstille, så der kommer ingen luft ind. KM 90

Torsdag den 14. juni 2012  El Fuerte, Mexico

Vi har bestilt taxa til 7.30 muligvis kl. 7. Vi har sovet meget dårligt, men i løbet af morgenen bliver det køligt, og vi sov lidt bedre. Vi har taget mobilen med op som vækkeur og den ringer kl. 6 og vi står op. Vi tog en ”kold” bruser inden vi gik i seng i går og da tog jeg selvfølgelig uret af. Da jeg tager det på her til morgen er kl. 7.25 og vi har kun været i bad og pakket. Vi pakker det sidste sammen og tager kaffen med, så kan vi vente udenfor på taxaen. Da vi går ud holder han bag bilen, så derfor kunne vi ikke se ham. Han brokker sig ikke selvom han måske har holdt der i over en halv time. Vi har fået at vide at taxaturen koster 80-100 pesos, så da vi kommer til stationen som de første får han 100 pesos, og vi aftaler at han kommer i morgen og henter os ved toget. Vi tror vi er de eneste der kommer, men i løbet af et kvarter er der kommet næsten 10 flere. Vi skal køre i tog fra El Fuerte til Creel.

Der er masser af plads på toget og vi får 2 gode sæder for en pris af i alt 1.831 pesos, for en vej. Det er en tur på ca. 8 timer. Det er en sikker transport. Der er 4 vagter med maskinpistoler og der er kun 2 vogne og en spisevogn. Vi har senere hørt at en overgang blev det røvet tit, det er derfor at der er så mange vagter med. Toget kører langsomt og de første par timer sker der ikke så meget. Efter det begynder der at komme bjerge og vi kører igennem tunler og over broer. Det er et øde område og man kan ikke køre i bil den vej. Et sted kan vi se skinner i tre niveauer. I Byen Divisadero holdes en pause på ca. 20 minutter, hvor man kan gå ned og se Copper Canyon. Det er meget flot, men meget diset, så man kan ikke se så langt. Med i vores tog er to fra England ellers er de fleste andre mexicanere på ferie. Toget bliver også brugt af de lokale som transportmiddel imellem de svært fremkommelige veje. Nogle steder er der grusveje, som ikke er for almindelige biler. I Divisadero er der mange indianere – Tarahumara, som sælger deres flettede ting. Indianerne bor i disse områder ude i bjergene. Nogle bor i stenhuse, men andre bor i ”huler” i bjergene. Vi tror som vi så bl.a. i Mesa Verde, Colorado. Det er nogle flotte ting de har, men vi har ikke plads til det, så vi kigger ikke. De er meget generte og derfor ikke anmassende. En del står af her. Her er et hotel og en overnatningspris på 1800 pesos incl. mad for 2 personer.

Til sammenligning er det hotel i Creel, Casa Margarita, hvor vi skal bo 450 pesos for det samme. Vi har dog ikke udsigten. Creel er ikke nogen stor by og vi bor lige ved torvet. Vi får et fint værelse med bad og 2 dobbelt senge og fjernsyn. Vi går rundt og ser byen. Der er mange ”kunst” forretninger. Efter en OK aftensmad går vi rundt i byen igen. Nu har de yngre i byen sat sig ind i deres bil eller forældrenes bil og så kører de ned af hovedgaden og rundt om torvet, og tilbage igen, mens de spiller høj musik. Deres populærmusik indeholder harmonika og tuba. Sjov sammensætning. Vi køber en flaske vin og går hjem til værelset. Udenfor vores værelse er en lille gårdhave, hvor vi nyder vores vin inden vi går ind i seng. Vi sov ikke så godt sidste nat.

Fredag den 15. juni 2012  Creel, Mexico

I dag skal vi tilbage med toget. Det skal køre herfra kl. 11.30. Efter lidt ping pong med en guide på hotellet, får vi en tur til Copper Canyon, så vi kan se noget mere af den. Det bliver guidens bror, som ikke er så god til engelsk, som får turen. Han kommer som en rigtig cowboy med hat, støvler, skjorte og cowboystøvler.

Erik tager et billed af ham. Han kører som død og helvede, og det eneste han respekterer er trafikbump, her hedder de toppe. De kan smadre en bil fuldstændig. De findes i alle afskygninger og når man kører hen mod dem ved man aldrig hvordan denne er. Derfor holder næsten alle stille inden de kører over. Især lastbilerne. Han kører os til Copper Canyon, som ligger i en national park, og her er en svævebane, som tager en længere ned i canyonen.  Det koster 250 pesos pr. næse, og guiden er gratis med. Vi tager turen. Svævebanen er kun 1 ½ år gammel og udstyret er fra Schweiz. Spændet er 3.000 meter. Det er en flot tur. Selv herud hvor svævebanen kører til er der indianer, som sælger deres ting. Vi møder også nogle mexicanere, som var med det samme tog som os. Deres 2 sønner tager turen på en Zip-line. Ikke lige noget for mig. Guiden kører os også til nogle udsigtspunkter, og ved et af disse køber vi en lille flettet krukke af en lille pige. 10 pesos ca. 4 kr. og jeg gav den lille pige 0,50 pesos ekstra, som hun straks gav til sin mor. Hun havde også en lillesøster på ca. 6 måneder. Guiden smider os af ved stationen næsten en time før afgang. Det var en fin tur, som vi gav 600 pesos for + betalte for svævebanen. Vi ville ellers ikke have set så meget af canyonen. Da vi så tager tilbage med toget finder vi ud af at togbilletterne er 400 pesos billigere herfra end fra Creel. Det vil sige at turen har kostet os 200 pesos ca. 80 kr. Der er mange med toget, men det er også fredag. Det er også en flot tur tilbage, men de sidste 2-3 timer er lidt lange. Vores taxachauffør er der for at hente os, dejligt. Tilbage på pladsen er bilen noget varm, men OK. Den har klaret det og det samme har vores køleskab. Solen er næsten væk da vi er hjemme. Alt bliver åbnet og Erik starter bilen på et tidspunkt og tænder air-con’en i bilen. Den er noget stærkere. Nogle fine dage.

Lørdag den 16. juni 2012  El Fuerte, Mexico

I dag skal vi lige have hævet nogle penge i byen og så er det videre nedad. Vi kører rundt i byen i over en time, og endelig finder vi banken. Der er kø, men der sker ikke rigtig noget. Kort efter kommer folk ud og siger at den er i stykker – tom for penge. Så er det videre. Der er meget militær og politi i området. Der er nogle der bliver stoppet og bilerne bliver undersøgt. Mange af politiet/soldaterne har sorte stofmasker på. De ønsker ikke at blive genkendt. I Los Mochis kører vi lige ind og hæver penge, så kan vi klare os et stykke tid. Så er det det lange hjul foran og dernedaf. Vi har fundet en campingplads ud til vandet, men vi har ikke rigtig læst hele beskrivelsen igennem. Det viser sig at beskrivelsen ender blindt ved en strand, og vi har kørt en omvej for at komme dertil. Erik får fat i en mand, som siger vi skal køre længere ned af motorvejen og så hoppe af næste gang. Der er skilte. Det gør vi og vi finder campingpladserne. Kl. er ca. 6 en lørdag aften, så kun den ene har åben. Vi får en god plads ned til havet og det er ikke så varmt her. Dejligt. KM 467

Søndag den 17. juni 2012  Celestino Casca, Mexico

I dag tager vi til San Blas. Vi kører ind i en anden stat, så vi vil vente  med at handle. Da vi kører på betalingsmotorvej er der ingen byer og ingen diesel. Normalt  har der været tankstationer på betalingsvejen. Det er en meget dyr strækning vi kører på i dag. De sidste 36 km til San Blas er på en meget smal, snoet vej, med masser af grønt og træer. Her er mange frugtplantager. Det minder om blommer det der er på træerne. I San Blas får vi endelig diesel på 76 liter og vi har plads til 100 liter. Vi finder en plads ud til vandet. Da det er søndag er der masser af folk på stranden. Mange bader og spiser deres medbragte mad eller går på restauration. Her er meget med skaldyr. At sted på vejen stod nogle og solgte rejer i en pose. De var kogte, men kan ikke være kolde i 40 grader. Vi beslutter os for at gå ud og spise, da vi ikke fik handlet, men da vi kommer derop er der lukket. Køkkenet lukker kl. 5. Tidligt. Vi tager en suppe fra lageret med rugbrød til. Ikke helt optimalt, men det bedste i dag. KM 374