Cayenne

Tirsdag den 21. april 2015  Cayenne, Fransk Guyana
Vi går ned på den Surinamske konsulat for at få et turistvisum. Ernst og Susanne har fortalt, at man skal have lange bukser, T-shirt / skjorte med ærme i samt sko og strømper. Ikke sjovt når det er over 30 grader og høj luftfugtighed.

Heldigvis fik vi visaene næsten med det samme. Så vi kan gå hjem og skifte tøj igen. Derefter går vi på cafe for internet og en tur rundt i byen. Dette er hovedstaden i Fransk Guyana, men det er ikke noget man føler. Her bor iflg. Lonely Planet 63.000, ikke meget for en hovedstad. Vi går også ind i Catedralen. Stor bygning, men spartansk indrettet. Vi får lidt at spise før vi går hjem igen.

Onsdag den 22. april 2015  Cayenne, Fransk Guyana
Ernst har købt en Samsung Smartphone her i byen for 179 €. Rimeligt billigt efter danske forhold. Desværre var det udsolgt, så vi prøvede 2 steder mere. På fredag skulle der komme en ny forsyning.  Vi tager også ud til den eneste sandstrand her ved byen. Desværre regner det en del af dagen, så det bliver ikke nogen lang tur.

Vi er også forbi et gammel fort. Ikke særlig interessant, men området var meget flot. Især kørte vi i en levende ”tunnel” af bambus, meget flot. Vi skal til Kourou. Vi skulle gerne se et lift off den 24. april. Vi vil være sikre på, at vi kan se det. Vi får også bestilt en rundtur på Space centret, men først på mandag. Dog er turen på fransk. Vi tager ud til en overnatning, som Ernst og Susanne har brugt før. En fin overnatning, men vi får meget regn. KM 110

Torsdag den 23. april 2015  Kourou, Fransk Guyana
Det er vaskedag i dag. Der er et selv service sted, så der tager vi hen. Mens jeg vasker tager de andre på kirkegården, for at få vand på bilerne. Det er mere besværligt her at få vand, også fordi vi ikke kører så meget. Efter det handler vi og tager ud til Space centret, for at høre om vi kan komme til at se opsendelsen i morgen. Der er intet brev og hende der står for det, kan vi ikke komme forbindelse med.

Vi tager nogle billeder af bilen, alle flagene og en model af raketten 1:1. På det tidspunkt skinnede solen lidt. Vi tager ud og går en tur op af en bakke. Herfra er der god udsigt til Space centret, såfremt det er klart i vejret. Det er det ikke og det regner en del. Vi kører forbi Space centret igen, men stadig ingen svar. Vi skal på nettet for at se om hun har svaret der. Ernst ved et sted, hvor der er en internet cafe. Det er en meget lidt venlig mand, kineser, som har den. Det koster 1 € for 15 min. Vi prøver det via webmail, men computerne kører på XP og vi kan ikke komme ind på vores mail. Erik får en ide. Vi Sms’er Casper og spørger om han kan gå ind i vores mail og se om der er kommet svar fra Space centret. Vi sender Sms’en sent, ca. kl. 23 dansk tid, men her til morgen er der svar fra Casper. Vores ”billetter” skulle ligge på Space centret. Dejligt. Vi behøver ikke disse billetter, bare vores pas. KM 55

Gallery Cayenne

 

Dette indlæg blev udgivet i Syd Amerika 2015. Bogmærk permalinket.