Calama kobber mine

Mandag den 23. juni 2014  Calama, Chile
Det var godt vi stod op i nat og ringede til flybillet.dk. Da vi står endelig op ligger der mail fra flybillet.dk. Vi har fået vores billetter igen, dog er det et andet fly fra London til København. Tiden mellem flyene var for kort. Ellers fortsætter vi med hjemmeside – rejsebrev. Jeg får også vasket halvdelen af bilen. Den er meget beskidt.

Tirsdag den 24. juni 2014  Calama, Chile
Erik fortsætter med hjemmesiden og jeg får gjort rent.

Onsdag den 25. juni 2014  Calama, Chile
Jeg taler med min mor på skype. Jeg synes det går godt. Erik bliver næsten færdig med hjemmesiden og jeg får vasket resten af bilen. Vi får også lige handlet lidt og nogle penge. KM 6

Torsdag den 26. juni 2014  Calama, Chile
Marcus bliver 16 år i dag. Vi taler lige kort med ham på skype. Erik bliver færdig med hjemmesiden og vi får sendt rejsebrevet. Herefter skifter vi olie på generatoren og Erik får vasket bilen øverst oppe. Nu skal vi bare have vand på og så er vi klar til at køre i morgen.

Fredag den 27. juni 2014  Calama, Chile
Så er det endelig videre. Vi får skiftet olie på bilen, diesel på og benzin til generatoren. Vi har bestilt tur til kobberminerne i Chuquicamata.

Vi har bestilt det med en mail til visitas@codelco. cl, for et par dage siden. Det skal vi i dag kl. 13. Vi finder stedet og udfylder papirer og ved 13.30 kører bussen. Turen er gratis, men de ser gerne at man giver lidt til et børnehjem eller lignende. Vi ser ingen gøre det, så vi gør det heller ikke. Der kommer en ung pige ind og hører på spansk, om hun kan komme på turen. Det kan hun godt selvom hun ikke har bestilt. Hun er dansker, hedder Annika og er 25 år. Hun rejser rundt her i Sydamerika i 3-4 måneder. Turen er interessant, men guiden er ikke meget for at tale engelsk i mikrofonen, men vi får en god forklaring om minen på museet, på engelsk. Minen er ejet af staten nu. De udvinder ca. 80 tons kobber i døgnet. Minen er en åben mine, som er 1 km dyb, 5 km lang og 3 km bred. Om ca. 4 år vil det blive en lukket mine, for ca. 1 km længere nede er mere kobber, som de vil tage op med noget transportbånd eller lignende. De mener der i området er kobber til ca. 100 år endnu. Det kobber de laver er næsten 100 % rent og bruges bl.a. til elektronik i bl.a. mobiltelefoner, kameraer og lignende. Der er 2 forskellige slags kobber. Det som ligger i overfladen og har en grønlig farve, fordi det har været i forbindelse med luft / vand. Det knuses med nogle jernkugler for at kobberet løsner sig. Så er der noget som findes inden i malmen. Her skal det varmes op til 1200 grader og i det der bobler er kobberet. Der er ca. 33 % kobber i dette pulver, når det er kølet af. Resten er andre mineraler, herunder guld og sølv. Pulveret kommes i et elektrolyse bad i 4 døgn. Her vil kobberet sætte sig på nogle rustfrie plader og resten falder til bunds. Restaffaldet presses sammen og sælges til Belgien og Kina, som udvinder de forskellige mineraler. Der var også noget metal, muligvis titan, som bl.a. flyindustrien bruger, som er meget dyrt. Det mener vi at de også udvandt på en eller anden måde. Vi kan ikke huske hvordan. Der er så en maskine, som kan skille disse plader ad. Kobberpladen vejer 175 kg. og er ca. 1 x 1 meter. De bliver bundet sammen 16 plader ca. 3 tons. De bliver transporteret til havnen ved Antofagasta, med tog. Vi så sådan et tog. Der er rigtig mange plader på hele toget. Efter museet kører vi rundt i en død by, ingen bor her mere. Byen blev startet i 1920 og i 2004 bliver den rømmet og de fleste flyttede til Calama. Det er på grund af forureningen at byen tømmes. Der boede ca. 25.000 mennesker her, da byen var på sit højeste. Vores guide har boet her og gået i skole her. Desværre er det ikke muligt at komme ud og se minen, vinden er al for stærk. Meget kedeligt. I steden for kører vi rundt i området og ser fabrikken. Det er et kæmpe område. Vi ser også de biler der henter malmen nede i bunden af hullet. De er 8 meter høje og 5 meter bredde. Dækkene er 3 meter i diameter. Bilen laster 140 tons. Dieselforbruget er 3 liter i minuttet. Dækkene holder 8 måneder og 1 dæk koster 30.000 US$. De har ca. 100 af disse lastbiler, så det er en forholdsvis dyr måde at udvide kobber på, da der kun er ca. 1 % kobber i alt det de henter op. De resterende 99 % giver nogle gigantiske bunker alle vegne. Når det om 4 år går over til en lukket mine vil 90 % af forureningen forsvinde. Der arbejdes 24 / 7 i minen og der er i alt 14.000 ansatte. Det var et meget interessant besøg og vi vil prøve næste gang vi kommer til byen, om vi kan komme på en tur igen, og her se minen / hullet. Efter dette hentede vi Annikas rygsæk og tog hende med til San Pedro. I byen San Pedro ser vi en tysk Unimog og vi hilser gennem ruden. Efter vi har sat Annika af, kører vi ud for at overnatte på miradoren. Her holder tyskerne og de kommer over og hilser. De hedder Katrin og Manfred, og har rejst rundt her et par år, de tager dog ofte hjem. Vi får en rigtig god snak og informationer udveksles. Da vi siger at Chile skal spille fodbold i morgen kl. 12, vil de også gerne se det. KM 117

Galleri Calama kobber mine