Whittier Glacisere

Onsdag den 25. august 2010  Anchorage
I dag skal vi på nettet for at se hvem der kan hjælpe os med komfuret og køleskabet. Vi tager til Safeways/Carrs. I Starbucken er der Safeway internet.

Vi finder nogle adresser og kører ind mod byen. Der er en stor forhandler lige når man kommer ind til byen og ham prøver vi. Han står på vores liste bare med køleskabet. De vil gerne kigge på det efter frokost. Han finder ud af at det er filteret og efter meget besvær finder de et der ligner i størrelse. Et bliver installeret. Det er en lille smule større i rørene. Det virker HURRA. Han kigger også på køleskabet, men der kan han ikke rigtig gøre noget. Vi skal til en køle/frys mand. Det må vi gøre i Vancouver. Da vi skal betale vil chefen vil han bare have 3,50 $ for filteret, intet for de næsten 2 timer der er brugt på det. Vi giver ham der har hjulpet os 60$. Det er en noget anden behandling vi har fået her end i Fairbanks. Lækkert. Vi tager ud mod Whittier, ca. 50-60 miles syd for Anchorage. På vejen derned ser vi en del Balugahvaler. Det er ikke meget man kan se af dem. Kun lige ryggen. Vi tager ned til vores egen fricamping. Der er nogle der fisker, men de forsvinder snart., så er vi alene igen. Herligt. Komfuret starter med det samme, da Erik skal lave mad. Det er fuldmåne om aftenen. Månen går meget stærkt op på himlen, sjovt at se. KM 114

Torsdag den 26. august 2010  Nær Portage
Vejret er meget fint i dag. Komfuret driller igen, men efter en del forsøg lykkes det at få lavet kaffe. Vi skal til Whittier i dag, og er vejret fint tager vi på glaciser tur. Vejret er lidt dårligere på den anden side, men det blæser ikke så meget.

Rigtig godt vejr til en glaciser tur. Nogle tyskere har fortalt os at vi skal tage den lille båd i steden for den store. Den store sejler meget rundt til 26 glaciser over et stort område, medens den lille tager 7 glaciser. Vi har en rigtig god tur, vejret er fint, vandet er stille så det kan ikke blive bedre. Der er en ranger med på turen, der fortæller om det dyreliv vi ser og om glaciserne m.m. Selvom vejret er godt er det alligevel koldt og vi har glemt hue og vanter i bilen, men vi klarer os. I ser en del havoddere der bare ligger og kigger på os. Ude i det fjerne ser vi også en spækhugger. Den ville vi gerne have set på nærmere hold. Vi kommer ud til 2 tidevandsglacisere, d.v.s. Glacisere der går helt ned i vandet. Især den ene kælver med en del is. Det er en utrolig høj lyd glaciserne knager med når de kælver, og et kæmpe plask/bølge når den rammer vandet, og vi så også nogle af is stykkerne, der faldt ned, og dreje rundt. Som vi lærte i skolen er det kun 10-15% af isbjerget der er over vand, resten er under vandet. En virkelig god oplevelse. Båden sejlede stille og roligt, så der var ikke noget med at klamre sig fast. Dog var vi til sidst meget kolde og fik først varmen igen, da vi satte varme på camperen. På båden kunne man både være inde og ude, men alle havde en fast plads inde. Vi tager tilbage til vores private plads, der hvor vi sov i nat. Turen hed Prince William Sound Glaciser Cruise. KM 25

Fredag den 27. august 2010  Nær Portage
Komfuret laver stadig problemer, men vi får lavet vores morgenkaffe. Vi tager via Anchorage mod Tok og derefter mod Canada. Det regner ind i mellem, så vejret er ikke så godt som sidst. Inden vi kører fra Portage tager vi lige ud og

ser om der er mange laks der gyder. Det er der. De fleste har gydet og er ved at gå i forrådnelse inden de dør. Helt specielt. Nogle enkelte sloges højst sandsynlig om en hunfisk, men de fleste er ret apatiske. Det er første gang vi har set så mange her på en gang. Vi går lidt op ad floden og det første vi ser er en frisk bjørnelort. Vi går ikke ret langt op. Det regner og vi har ikke taget bjørnesprayen med. I Anchorage handler vi det sidste og får diesel og benzin. Vi finder en fricamping ved en flod ca. 90 miles før Tok. En god plads helt ned til vandet. Efteråret er godt i gang med gule/røde blade og i dag så vi en kartoffelmark der var ved at blomstre. Et specielt land at dyrke noget i. Lyset er også ved at forsvinde. kl. 9.30-10 om aftenen er det helt mørkt. KM 478

Lørdag den 28. august 2010  90 miles før Tok
Det regner. Vi skal til Tok i dag og vaske og gøre rent. Det er ikke så sjovt i regnvejr, men sådan er det. Erik skal også kigge på komfuret. Det vil ikke mere.

Vi får mailet til Arkawi og bedt ham om at sende pumpe og filter til Whitehorse. Vi bor ved siden af nogle tyskere, som har rejst meget i Sydamerika-Mexico uden problemer. Vi får deres kort, så vi kan bare maile til dem. KM 126

Søndag den 29. august 2010  Tok
I dag skal vi over grænsen til Canada. Det regner for en gangs skyld. Det går smertefrit over den canadiske grænse, som ligger 20 miles inde i landet. Vi har taget lidt ekstra vin og spiritus med. I Canada koster det over dobbelt så meget som i Alaska, som iflg. mange er dyrere end resten af USA. Vejen på den canadiske side er meget dårlig. Det virker som om permafrosten har ødelagt vejen. Det er nogle meget specielle buler og huller. Det er meget nemt at blive køresyg. På vejen ser vi en moose med sin ene kalv.

Normalt føder hun 2-3 kalve, men om efteråret er det sjældent at se mere en 1 kalv pr. mor. De andre er taget af ulve/wolverine/bjørne medens de er små. Det er svært at beskytte 2-3 kalve. Det er livets gang. Vi har fået at vide at der på denne strækning er der en campingplads med mange bjørne omkring. Det er ikke tilladt at ligge i telt her fra midt juli til september. Vi ved ikke helt hvor det ligger eller hedder, så vi går ind på et museum og spørger om hvor det er. Han kender godt stedet og synes vi er skøre fordi vi gerne vil bo der. Pladsen hedder Congdon Creek. Vi finder den. Det koster 12 $ og så er der frit brænde. Vi har købt et gasapparat, så det skal Erik lave mad på. Vi kan gøre det ude for der er bord og bænke. Vi får også gang i bålpladsen. Erik laver fin mad. Vi havde en rest kylling fra i går, så det blev kylling i karry med ris. Desværre ser vi ingen bjørne. Det kan skyldes at vi har gang i bålet. KM 388

Gallery Whittier Glacisere

Dette indlæg blev udgivet i USA 2010. Bogmærk permalinket.